Hugorme: Den ultimative guide

Hugormen er et af de få dyr i den danske natur, der kan være farlige for mennesker. De kan især være farlige for børn og kæledyr. Her får du en guide til bekæmpelse af den fredede hugorm, og hvordan du kan undgå at blive bidt.

Indledning:

1. Kort om hugorme
2. Alle slanger i Danmark er fredede
3. Sådan genkender du en hugorm
4. Sådan flytter du sikkert en hugorm
5. Hugormebid
6. Sådan undgås hugorme i haven
7. Flere fakta om hugorme

Kort om hugorme

Hugormen er den eneste giftige slange i Danmark. Hugormen bruger sin gift til at slå byttedyr ihjel, som mus, mosegrise, firben og andre smådyr. For raske voksne er et hugormebid normalt ufarligt, men hvor alvorligt biddet er, afhænger af, hvor man bliver bidt (bid i ansigtet og på halsen kan indebære særskilt risiko) og hvor meget gift, hugormen sprøjter ind.

Hvis man kommer til at træde på en hugorm, eller hvis den på anden måde føler sig truet, kan den finde på at angribe for at forsvare sig. Desværre flygter hugormen ikke, som de fleste andre slanger, men indtager i stedet en skræmmende forsvarsposition, når den føler sig truet. Hugormebid forekommer i hele sommerhalvåret, fra tidligt forår til sent efterår.

Alle slanger i Danmark er fredede

Hugormen er fredet i Danmark, hvilket betyder, at man ikke må dræbe, fange eller skade hugormen eller den æg. Overtrædelser af fredningsbestemmelserne kan medføre store bøder eller fængsel. Den eneste undtagelse til denne regel er at, hvis man finder en hugorm i sin have, må man gerne fange den for at flytte den.

Sådan genkender du en hugorm

Det kan være meget nemt at forveksle en hugorm med en sno. Der er dog visse faktorer, der adskiller dem:

1. Flugt: Hvis du nærmer dig en snog, vil den med det samme flygte, mens hugormen vil blive, indtil man er rimelig tæt på den.
2. Adfærd:Hugormen vil indtage en forsvarsposition, mens snogen forsøger at flygte, spiller død og udskiller lugtende væske i forsvar.
3. Bevægelsesmønster: Snogen er meget hurtig og elegant, mens hugormen er betydelig langsommere.
4. Hoved: Snogen har et mindre og rundere hoved end hugormen, som har et mere trekantet og større hoved.
5. Skæl: Snogen har meget store skæl på hovedet, mens hugormen har små, og snogens hoved er skinnende, hvor hugormens er mat.
6. Krop: Hugormen har en tyk krop og spids hale, mens snogen har lidt større hoved, som går jævnt over i kroppen.
7. Markering: Snogen har en gul markering bag hovedet, hvilket hugormen ikke har.
8. Mønster: Hugormen har en karakteristisk sort zigzag stribe ned ad ryggen, mens de fleste snoge som regel er helt sorte med lidt lysere underside.
9. Farve: Variere, men både slangen og hugormen kan være næsten helt sorte.
10. Pupiller: Snogen har runde pupiller, mens hugorme har vertikala pupiller, som en kat.

Sådan flytter du sikkert en hugorm

Her er et par gode råd til, hvordan man nemt og sikkert indfanger og flytter en hugorm. Ved tvivl om, hvordan man håndterer hugorme sikkert, kan man kontakte Naturstyrelsens vildtkonsulenter. Sådan flytter du en hugorm:

1. Tag høje støvler samt passende handsker på (hvis du mod forventning skulle komme i nærkontakt med hugormen).
2. Brug fx to plastriver eller andet værktøj til at fange hugormen. Hugormen skal fanges på sådan en måde, at man ikke kommer for tæt på hugormen, og at hugormen ikke kommer til skade.
3. Placér hugormen i en spand med låg eller i en plastkasse.
4. Når hugormen skal slippes ud i naturen igen, skal det gøres langt fra hjemmet, da hugormen godt kan finde tilbage.

Myten siger, at man kan tage slangen i halen, da den ikke er i stand til at løfte hovedet højt nok til at bide. Dette er ikke sandt! Huggormar kan absolut få upp huvudet i höjd med svansens spets eller "klättra" på sin egen kropp. Derfor skal du altid holde god afstand til slangen.

Advarsel: De fleste hugormebid sker, når mennesker forsøger at indfange eller flytte hugormen. Så vær yderst forsigtig, hvis du forsøger at flytte en hugorm.

Ved hugormebid

Ring 112 og søg lægehjælp ved hugormebid. Et hugormebid er særlig farligt for små børn, gravide og ældre.

Søg straks lægehjælp eller ring 112 efter et bid, da alvoren og konsekvensen af biddet ikke kan forudses.

Hvis man bliver bidt:

1. Bevæg dig så lidt som muligt. Bevægelse får giften til at sprede sig hurtigere gennem blodårene til vitale organer.
2. Forsøg ikke at suge giften ud, da den kan optages gennem små rifter i munden og skabe forsnævringer af luftvejene.
3. Er man alene, så søg hurtigt hjælp hos andre, der kan hjælpe dig til lægen.
4. BEMÆRK: Ring 112, hvis det er et barn, en gravid eller ældre person, der er blevet bidt.

Hvis det er et barn, der er blevet bidt, kan man godt blive usikker på, om det rent faktisk er et hugormebid. Et hugormebid viser sig som to små prikker ved siden af hinanden, med omkring 6-9 mm mellemrum.

Man bør søge dyrlæge, hvis ens kæledyr bliver bidt af en hugorm. Dog spiller bidstedet en stor rolle, hvor katte ofte bliver bidt i poterne, bliver hunde ofte bidt omkring hovedet.

1. Hold kæledyret i ro, og forsøg ikke selv at behandle biddet.
2. Forsøg ikke selv at fjerne giften fra biddet, da dette kan forværre situationen.
3. Tag straks kæledyret til undersøgelse hos en dyrlæge, og bær om muligt dyret.

Sådan undgås hugorme i haven

For at holde hugormen på afstand kan man fjerne buskadser, højt græs og stengærder, hvor kryb trives og tiltrækker hugormen.

1. Slå græsset Ved at holde græsset kort, er slangerne mere udsatte, når de bevæger sig igennem haven. Derfor vil de ikke føle sig lige så sikre, og vil søge væk fra området.
2. Smådyrsskræmmer Holder smådyr, som fx mus, mosegrise og firben væk, som ellers er føde for hugormen.
3. Slangeskræmmer Anvend en slangeskræmmer med vibrationer og ultralydsteknologi til at holde hugorme væk fra haven. Jo hårdere jorden er på stedet, desto bedre fungerer lyd- og vibrationsskræmmeren.

Flere fakta om hugorme

Hugormen (Vipera berus) kan blive op til en meter lang, men måler oftest ca. 60 cm. Hunnen er generelt 10 cm længere end hannen. Hugormens farve varierer fra lysebrun til næsten helt sort, men har oftest den karakteristiske zigzag stribe ned ad ryggen. Dog kan nogle hugorme være ensfarvede sorte eller brune. De fleste hugorme er først lyse, men bliver mørkere med alderen. Hunnen er hyppigt brun eller rødlig med mørkebrune tegninger.

Hugormen er en af de mest udbredte slanger i Nord-, Central- og Østeuropa. Den findes i det meste af Europa fra Pyrenæerne og Alperne til det nordlige Skandinavien og i et bånd fra England i vest og tværs over Rusland til Stillehavet, nordøstlige Kina og Nordkorea.

Hugormen producerer gift for at dræbe sit bytte, og for at fremskynde nedbrydningen, efter at den har spist byttet. Giften påvirker byttets nervesystem og byttedyret dør på grund af indre blødninger eller hjertestop. For raske voksne er et hugormebid normalt ufarligt, da giftmængden er rettet med mindre byttedyr, som fx mosegrise og andre små gnavere og smådyr.