Rotter: Den ultimative guide

Rotter lever overalt, hvor der er adgang til vand, føde og gemmesteder. I menneskeskabte miljøer er der masser af føde i vores skrald, kloakker og skjulte steder, hvor rotterne kan formere sig. Rotter formerer sig hurtigt; en enkelt hunrotte kan få 100 rotteunger på et år. Her får du en guide til, hvordan du slipper af med rotter.

Indledning:

1. Kort om rotter
2. Rotter og smittespredning
3. Tegn på rotter
4. Tjekliste til forebyggende foranstaltninger
5. Hvordan kommer rotter ind i ejendommen?
6. Bekæmpelse af rotter
7. Der er hjælp at hente
8. Flere fakta om rotter 

Kort om rotter

I de fleste tilfælde trænger rotterne direkte ind i huset via fejl i afløbene eller i udluftningen af afløbet. De kommer desuden ind i boligen via afløbene i køkken, bad, toilet, bryggers osv., typisk som følge af manglende eller defekte vandlåse.

Rotter har en fantastisk tilpasningsevne, både med hensyn til levesteder og fødevalg. Der findes over 60 forskellige rottearter. I Danmark er det næsten udelukkende den brune rotte, der ses herhjemme. Rotter lever desværre ofte tæt på mennesker, på vores lossepladser, i kloakker, lader og kældre, i modsætning til de fleste andre dyr. De kan også blive aggressive og angribe, hvis de føler sig truet.

Rotter spiser næsten alt - lige fra frugt og korn til regnorme. De lever i komplekse gangsystemer, som de selv graver.

Billede: Brun rotte, Rattus norvegicus [© Hans-Jörg Hellwig, CC-BY-SA-3.0]

Rotter og smittespredning

En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte, som spredes via kontakt med rottens urin eller ekskrementer. Udover spredning af sygdomme og forurening af fødevarer, forårsager rotter også store skader på vores kloaknet, bygninger, ledninger etc.

Tegn på rotter

Ved mistanke om rotter er det vigtigt at gå i gang med bekæmpelsen så hurtigt som muligt. En enkelt rotte kan hurtigt blive til mange. Følgende kan være en hjælp til at identificere et rotteangreb:

1. Rotteekskrementer er mørkebrune og ligner brune riskorn. Rotter udskiller ca. 40 ekskrementer i døgnet.
2. Kradselyde om natten er et tegn på rotter, som hovedsageligt er aktive om natten. Den brune rotte er ikke den bedste klatrer, men kan høres gnave eller løbe.
3. Hvis man ser tegn på rotter, men er i tvivl om sporene er gamle, kan man forsøge sig med meltesten. Drys fint mel på steder med rotter, vent til dagen efter og se efter spor fra rotternes haler i melet.
4. Gnidemærker fra fedt og snavs fra rottens pels kan bemærkes, når rotten løber langs paneler eller lignende.
5. Gange er et af de tydeligste tegn på rotter og at de har etableret sig.

Nogle gange kan det være svært at se, om det er mus eller rotter, der er på spil. I det fleste tilfælde vil man kunne se forskellen i de tegn og spor, som de lyssky gnavere efterlader på deres vej. Læs mere i Er det mus eller rotter, der er på spil? .

Tjekliste til forebyggende foranstaltninger

Der er meget man kan gøre, for at forhindre rotteangreb i hjemmet. For det første skal eventuelle huller, passager og gange tætnes for at mindske risikoen for, at rotterne bevæger sig rundt i huset.

1. Dæk evt. huller til med metalnet (mesh 5 mm, trådtykkelse 0,7 mm), så rotterne ikke kan bide sig igennem. Rotter kan klemme sig igennem huller på 20 mm i diameter. Man kan også vælge et tætningsmiddel mod rotter og mus, som fyldes i revner og huller.
2. Klip græsset ned, så rotterne ikke kan gemme sig i græsset, og dermed bliver mere sårbare.
3. Undgå buske, træer, klatreplanter og planter nær husfacaden. Ligeledes bør læmure, brændestabler og havemøbler mod facaden undgås, da rotterne kan bruge dette til at klatre op ad huset.
4. Fodring af fugle og vilde katte i haven bør afpasses, så der ikke er madrester efter mørkets frembrud.
5. Affald bør opbevares i skraldespande med tætsiddende låg, og undgå at smide spiseligt affald ud i haven og på kompostbunken.
6. Opbevar ikke frø og løg i bryggers/garage/carport.
7. Områder under altaner, udestuer og lignende skal holdes rene, og affald skal generelt undgås.

Hvordan kommer rotter ind i ejendommen?

Rotter kan komme ind i en ejendom på mange måder. En af de mest almindelige er, at de kryber ind fra kloaksystemet og op igennem ejendommens faldstammer.

Man kan gøre følgende for at sikre, at rotterne ikke kommer ind i ejendommen:

• Luk alle afløbsinstallationer af med trådgitter i fx kældre og opbevaringsrum
• Sørg for, at vandlåsene er fyldt i alle ejendommens afløbsinstallationer
• Udskift utætte/udtørrede vandlåse
• Undgå at hælde fedtstof i afløbet, da det størkner og tiltrækker rotter
• Fjern ubrugte afløbsinstallationer i og omkring ejendommen
• Kontrollér, at alle afløbsinstallationer er tætte - anvend evt. tætningsmiddel
• Kontrollér, at der ikke er utætheder i rørgennemføringer i ejendommen - fx ved køkken- og håndvask

Vær opmærksom på, at kommunen har pligt til at bekæmpe rotter effektivt. Det er også kommunen, der skal finde eventuelle fejl og mangler ved en ejendom, i afløb eller brønde (de fleste rotteangreb i byer og bymæssige bebyggelser skyldes fejl i kloaksystemerne).

Bekæmpelse af rotter

Følgende er de vigtigste foranstaltninger til rottebekæmpelse:

1. Elektriske rottefælder: dræber rotter humant med kraftige elektriske stød. Brug lokkemad som fx bacon, røget laks eller kattemad. Fælden tømmes nemt i skraldespanden. Kun til indendørsbrug, se fx TheVault elektrisk rottefælde.
2. Automatiske mekaniske fælder: Avanceret system til omfattende rottebekæmpelse samt rottebekæmpelse på større områder. Fælden drives af en CO ₂-patron og fungerer derefter automatisk i op til 24 fangster. Se fx Goodnature A24.
3. Klassiske rottefælder: Stil fælder ud, gerne mange og spredt i hele ejendommen. Klassiske rottefælder fås både med og uden lokkemiddel.
4. Ultralydsskræmmere: En lidt mere moderne metode til rottebekæmpelse. Ultralysen generer rotter, men ikke mennesker og kæledyr (med undtagelse af tamme gnavere).
5. Elektromagnetiske rotteskræmmere: Udsender udsende højfrekvente lyde eller elektromagnetisk impulser, som skræmmer rotterne væk. Denne metode er også effektiv, hvis man vil bekæmpe rotter uden at skade dyret og uden at komme i nærkontakt med skadedyret.
6. Fælder til levende fangst: Skader ikke dyrene og kan placeres i god afstand fra opholdssteder. Fangst og bortskaffelse kan være besværligt for rottebekæmperen, men frem for alt for rotten, der nemt stresses.
7. Rottegift: Er effektivt, men giften giver udfordringer med udvikling af resistens. Giften kan også belaste miljøet. Mange bekæmpelser klares i dag lige så effektivt med fælder som med gift. Ved brug af gift kan der også være risiko for, at rotten lægger sig til at dø et sted, hvor lugten kan være stærkt generende (dette er dog meget sjældent, da giften får rotten til at søge efter vand udendørs).

Uanset valg af bekæmpelsesmetode bør man også tage de forebyggende foranstaltninger for at undgå, at rotteproblemet vender tilbage. Her kan du læse mere om rottebekæmpelse.

Hvis egne forsøg på at slippe af med rotterne ikke har effekt, kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper.

Se også blogindlægget om Goodnature CO₂-fælden, som i de seneste år er blevet den mest populære og giftfri metode til rottebekæmpelse.

Der er hjælp at hente

Husk, at hvis du ser rotter eller spor efter rotter, skal du straks indberette det til kommunen:

• Kommunen har pligt til at foretage en effektiv bekæmpelse af rotter, hvad enten det gøres af kommunens egne folk eller private bekæmpelsesfirmaer, og en indberetning om rotter vil altid udløse et besøg af en skadedyrsbekæmper.
• Det er kommunen, der betaler udgiften til bekæmpelsen. De fleste kommuner opkræver et gebyr til rottebekæmpelse via fx ejendomsskatten og/eller forbrugsafgifter.
• Som borger har du pligt til at melde det til kommunen, hvis du opdager rotter i eller nær din bolig eller andre steder. Så kontakt din kommune hurtigst muligt, hvis du ser tegn på rotter – de sender en rottebekæmper og betaler regningen. Man må dog gerne - som supplement til en igangværende, autoriseret bekæmpelsesindsats - selv sætte fælder. Igen gælder det, at det skal anmeldes til kommunen, hvis man selv fanger en rotte.

Flere fakta om rotter

Rotter er altædende, lever de i naturen indebærer det som regel, at de spiser vegetabilske fødevarer, som fx frø og nødder. Brune og sorte rotter spiser, som vi mennesker, både vegetabilske og animalske fødevarer, men også papir, plast og lignende. Som altædende, kan rotten finde på at smage på det meste, og bide i selv grise eller sovende mennesker.

Den brune rotte bliver omkring 45 cm lang, heraf er de 20 cm hale, En voksen han vejer typisk et halvt kilo, men eksemplarer på 1 kilo er set. Rottens pels er normalt mørkebrun til gråbrun på oversiden og lysegrå eller gråhvid på undersiden.

Rotten har en spids næse og en spaltet overlæbe. Rotten har 16 tænder, hvoraf fortænderne er rodåbne og vokser med en centimeter om måneden. Rotten bliver derfor nødt til at gnave for at slibe tænderne. Bliver de for lange, dør den, fordi den ikke kan indtage føde.

Rotten har ingen svedkirtler, men regulerer varmeafledningen ved at udvide blodkarrene i hårløse kropsdele, som fx halen.

Rottehunnen føder 7-8 generelt unger pr. kuld og kan brødføde op til 12 unger eller flere. Alt efter hunnens fodertilstand kan en hunrotte få et nyt kuld hver 3.-4. uge. En enkelt hunrotte kan få altså få over hundrede rotteunger på et år. Eftersom rotten bliver kønsmoden efter kun 2-4 måneder, kan den formere sig eksplosivt.