Sorthovedet snegl

Sorthovedet snegl eller sorthættet snegl, arten er så ny, at et officielt dansk navn ikke er fastlagt. I 2019 blev de første observationer foretaget af denne glubske snegl i Danmark. Præcis som dræbersneglen er sorthovedet snegl en invasiv art, som ikke hører hjemme i vores nordiske økosystem.

 

Sorthovedet snegl har sit hjemsted på Krim og i Kaukasus, men blev observeret i 2019 i Nordeuropa. At sneglen desuden blev fundet i store antal indikerer, at sneglen etablerede sig i Europa tidligere .

 

Kort om sorthovedet snegl

Sorthovedet snegl eller sorthættet snegl, som den også kaldes (latin: Krynickillus melanocephalus) og agersnegl er de eneste landsnegle, der betragtes som skadedyr. Sorthovedet snegl er glubsk og formerer sig hurtigt - men forårsager ikke helt så store skader som den spanske skovsnegl.

Snegle, og frem for alt deres æg kører nemt med som blind passager i planter eller jord, og det er sandsynligvis sådan, den er kommet til Danmark.

Sorthovedet snegl

Billede: Sorthovedet snegl, Krynickillus melanocephalus. © Stick AB

Sådan genkender du sorthovedet snegl

Sorthovedet snegl hører til landsneglene og er derfor en lille snegl, 3-5 cm lang. Præcis som andre landsnegle er den lidt grå og transparent, men den kan nemt genkendes på dens kulsorte hoved (kulsort nakke, hoved og tentakler).

Ungsneglene er lysere i farven og mørkere, når de bliver ældre og større.

Åndedrætshullet på den sorthovede snegl sidder bag på kappens højre side, og sneglen har ikke noget sneglehus.

 

Skader forårsaget af sorthovedet snegl

Den sorthovede snegl angriber planter og kan derfor beskadige plantager og haver. Ligesom dræbersneglen spiser den sorthovede snegl haveplanter og har evnen til at formere sig relativt hurtigt. Heldigvis er den sorthovede snegl slet ikke lige så glubsk eller hurtigtvoksende som dræbersneglen.

 

Der finder du sorthovedet snegl

Naturligvis forekommer den sorthovede snegl først og fremmest i Kaukasus, Krim og Tyrkiet. Dog har den i de senere år også etableret sig i Ukraine, Hviderusland, Tyskland, Letland samt større områder i Rusland. Senest er der også gjort flere observationer i Nordeuropa.

I naturområder finder man den sorthovede snegl under sten, i rådnende træer eller undervegetation i fugtig skov.

Det lader ikke til at arten overvintrer i jorden som andre snegle, men kun æggene klarer sig til næste forår.

 

Sådan undgår du sorthovedet snegl

Da arten endnu er relativt sjælden og ikke rigtig har etableret sig i Holland, er det muligt at forebygge problemer med sorthovedet snegl. Det, du kan gøre, er at være meget omhyggelig med planter, som du introducerer i din have og kontrollere for æg. Det samme gælder, hvis du køber ny jord, bør du kontrollere den.

Hvis du alligevel får problemer med sorthovedet snegl, gælder det om at agere hurtigt. Forhåbentlig kan du forhindre, at sneglen får fodfæste, hvis du omgående bekæmper sneglene, så de ikke kan nå at lægge æg.

Følgende bekæmpelse anbefaler vi mod sorthovedet snegl:

  1. Sneglemiddel: For snegle giftige midler, f.eks. jernfosfat (Ferramol), men for andre dyr og naturen ufarlige.

  2. Nematoder: bekæmper sorthovedet snegl helt biologisk. Mikroskopiske orme inficerer og dræber sneglene, ufarligt for andre organismer og 100 % øko. Se Nemaslug.

  3. Øvrigt: Der findes en del relaterede produkter, som kan lette yderligere, f.eks. sneglefælder eller Snigelbaren, som beskytter sneglemidler mod andre dyr, samt snegleplukkere og elektriske snegledræbere, så selve det at plukke og dræbe dem bliver lettere. Du kan også lave enkle fælder, f.eks. ved at lægge et stort blad, en bilmåtte eller en gammel dørmåtte ud. Snegle samler sig så der, og det bliver nemmere at samle dem op.

Praktisk taget kan man sige, at de samme bekæmpelsesmetoder, som anvendes mod dræbersnegl, også virker mod sorthovedet snegl.


Tip: Sørg for at bekæmpe, når det er fugtigt, så har du større chance for, at flere snegle er fremme og påvirkes af indsatserne.


 

Yderligere tiltag, der kan gøre din indsats endnu mere effektiv:

  1. Kommuner behandler nogle gange offentlige arealer, der støder op til din grund, hvis de støder op til din grund og du beder om det. Især når det gælder om at forhindre en ny invasiv art, som alle har en interesse i at forhindre, at den breder sig.

  2. Få naboerne med og gør en fælles indsats for at slippe af med jeres delte snegleproblem.

  3. Det er en god idé at plukke/samle snegle regelmæssigt, tidligt om morgenen eller sen aften - særlig effektivt, når det er fugtigt efter regn, hvor snegle generelt er mere aktive. Det har en mærkbar effekt, hvis man konsekvent samler snegle op dagligt i nogle uger.

Relaterede produkter
Copyright © 2024 Stick AB
To top