Stikkelsbærmider

Stikkelsbærmider (eller soldyrkere, som de også kaldes) er en slags mider, og spindemider nærmere bestemt. Stikkelsbærmider kan gøre skade på planter ved at suge klorofyl ud af planten - tilbage bliver kedelige, tomme, gråndende og døende plantedele.

 

Kort om stikkelsbærmider

Hvis du opdager, at græsplænen eller buske i haven antager en sølvgrå farve, kan det være stikkelsbærmider, der er årsagen. De suger klorofyl ud, som har den karakteristiske plantegrønne farve og dermed ændrer farve på planten.

Normalt gør stikkelsbærmider kun begrænset skade på vegetation. Trods en advarende rød farve er de ikke giftige og kan ikke skade mennesker eller dyr på nogen måde.

Stikkelsbærmider er en slags spindemider, altså en slags spindlere, selvom de faktisk ikke spinder noget, som de fleste spindemider ellers gør.

Stikkelsbærmider lever af saften i planter, der findes i overflod, f.eks. hyrdetaske, kløver, mælkebøtter og græs. De spiser også saft fra jordbær, hindbær, kaprifolie, iris og diverse haveplanter.

Stikkelsbærmide

Billede: Stikkelsbærmide (soldyrker). © Stick AB

Kort om stikkelsbærmider

Normalt gør stikkelsbærmider kun begrænset skade på vegetation. Trods en advarende rød farve er de ikke giftige og kan ikke skade mennesker eller dyr på nogen måde.

Stikkelsbærmider er en slags spindemider, altså en slags spindlere, selvom de faktisk ikke spinder noget, som de fleste spindemider ellers gør.

Stikkelsbærmider lever af saften i planter, der findes i overflod, f.eks. hyrdetaske, kløver, mælkebøtter og græs. De spiser også saft fra jordbær, hindbær, kaprifolie, iris og diverse haveplanter.

 

Sådan genkender du stikkelsbærmider

Stikkelsbærmider er kun en kvart millimeter lange. Det gør dem svære at studere med det blotte øje. Miderne har en oval form, og farven varierer fra rødbrun, brun til grønbrun. I mikroskop kan man tydeligt se, at stikkelsbærmider har meget lange forben, ca. dobbelt så lange som de øvrige ben.

Unge stikkelsbærmider og æg har en skarp rød farve, som er temmelig karakteristisk. Farven er dog ikke unik eller tilstrækkelig til at afgøre arten, det vil også kunne være fløjlsmider med samme røde farve.

 

Der finder du stikkelsbærmider

Frem for alt finder du stikkelsbærmider udendørs. Om sommeren er det ikke ualmindeligt, at de forekommer i store antal på vægge og vinduer på huse. Dette er sandsynligvis det tydeligste tegn på stikkelsbærmider efter de karakteristiske skader og farveændringer, som de giver anledning til på planter.

Indendørs overlever stikkelsbærmider kun i kortere tid. Et tørt indeklima og begrænset adgang til føde gør, at stikkelsbærmider ikke trives. Dog kan drivhuse på den anden side tilbyde gode forhold, så der bør du være opmærksom.

 

Skader på planter forårsaget af stikkelsbærmider

Det, der sker, når stikkelsbærmider har angrebet en plante, er, at mængden af klorofyl mindskes, hvilket igen resulterer i mindsket fotosyntese. Fotosyntesen er plantens vækstmotor, så når den påvirkes, bliver væksten dårligere, og eksempelvis kan afgrøder give dårligere eller udeblevet høst.

For prydplanter fører angrebene først og fremmest til et dårligere udseende og kun undtagelsesvis til, at planten ikke klarer sig.

 

Sådan undgår du stikkelsbærmider

Du kan forebygge stikkelsbærmider ved at anlægge grusgange. Ligesom for flåter kan stikkelsbærmider ikke passere gennem dem, og de yder dermed beskyttelse af haven eller for at skabe en barriere mod huset, så du slipper for tusindvis af unge stikkelsbærmider på grunden, vægge og vinduer, hvor de gerne opholder sig.

Hvis du har fået angreb af stikkelsbærmider i planter eller afgrøder, er der meget, du kan gøre for at beskytte planterne, uden at du behøver bekæmpe dem. For eksempel:

  • Fjern angrebne blade, hvilket giver planten bedre mulighed for at restituere.
  • Brus angrebne planter over regelmæssigt, især i varmt og solrigt vejr. På den måde renser du “mekanisk” planten for stikkelsbærmider.

Gennem gode vækstforhold og god dyrkningsteknik får dine planter en naturlig modstandskraft mod begrænsede angreb fra bl.a. stikkelsbærmider. Så bliver skaderne mindre, og planterne klarer sig betydeligt bedre.

Der findes plantebeskyttelsesmidler, som skaber et beskyttende voksagtigt lag på planternes blade. Vokslaget forhindrer fysisk stikkelsbærmider i at komme til at angribe bladværket.

Du kan også anvende biologisk bekæmpelse ved at introducere nyttoorganismer, såsom rovmider. Husk at påføre dem jævnt fra starten, da de ikke kan bevæge sig så let egenhændigt.

Man kan også plante sig forbi problemet ved ganske enkelt at plante noget, som stikkelsbærmider ikke spiser. Eksempler på sådanne planter er roser, krysantemum, salvie eller petunia. Du kommer ikke af med miderne på denne måde, selvom de måske holder sig væk fordi stedet som helhed bliver mindre attraktivt. I det mindste har du visse planter med en naturlig beskyttelse mod angreb.

 

Copyright © 2021 Stick AB
To top