Relaterede produkter
- Snegl
Nemaslug® nematoder 100 m2
kr.389
Hvor lægger dræbersnegle deres æg?
Grunden til, at den invasive art spansk skovsnegl har spredt sig så hurtigt og vellykket over hele Danmark, er æggene. For at stoppe sneglens fremfærd og beskytte de steder, der hidtil har klaret sig, er nøglen at vide mere om sneglens æg.
En rejse fra syd til nord
Dræbersneglen kom til Danmark omkring 1997 med stor sandsynlighed fra planter, som havde snegleæg med i jorden. Siden da har arten spredt sig som en løbeild over landet, og kun nogle få steder er sluppet for dem.
Snegle er ikke kendt for at være særligt hurtige dyr, derfor udtryk som “sneglefart” og “snegle sig frem”. Den faktiske sneglehastighed er 50 meter i timen, dvs. 0,05 km/t. Hvis en dræbersnegl skulle finde på at kravle fra Danmarks sydligste sted til det nordligste, ville turen tage ca. 9 måneder, og det inkluderer ikke pauser til overvintring i en hyggelig jordhule eller lækre madpauser i din have.
Man kan hurtigt konstatere, at sneglenes fremfærd ikke skyldes, at de selv bevæger sig så effektivt over lange afstande. Dræbersneglens æg er hemmeligheden bag dyret, der har haft så stor succes med at sprede sig. Sneglelæggene er med som blinde passagerer i den jord, som vi flytter, f.eks. de planter vi køber eller får af vores venner. Sneglenes æg udnytter vores egne veje og logistikkæder til at komme til de fjerneste og mest beskyttede steder. Er der haveinteresse og planter, der flyttes, er der samtidig stor risiko for, at sneglene følger med!
Planteskoler og lignende gør i dag deres yderste for at bekæmpe sneglene, så æg ikke følger med hjem til intetanende kunder. I dette indlæg kan du lære mere om snegleæggene, hvordan du genkender dem, og frem for alt hvordan du beskytter dig mod dem.
Sådan genkender du dræbersnegleæg
Dræbersneglen lægger sine æg tidligt om foråret, når jordtemperaturen når 4-5 grader. De lægger derefter æg i hele sæsonen marts/april til september. Faktisk er det sådan, at ungsnegle, der er født sent på efteråret, har større chance for at overleve vinteren end deres forældre. Derfor er det vigtigt ikke kun at bekæmpe tidligt på sæsonen, men også om efteråret, når sneglen lægger sine sidste æg.
Æggene er ret lette at genkende, hvis man ved, hvad man kigger efter. Dræbersneglelæg kan du genkende således:
- Ligger i klumper med ca. 10-30 stk., men dette kan variere kraftigt, og nogle gange kan helt op til 70 æg ligge sammen.
- Farven: Nylagte er æggene næsten gennemsigtige, blanke og bliver derefter mælkehvide, og lige inden de klækkes, kan de antage en næsten gylden farve.
- Størrelse: Æggene er ca. 3,5 millimeter i diameter.
- Form: Æggene er hovedsageligt runde, men kan også være svagt ovale i formen, og så er de bløde.
Billede: Sneglelæg [© Watchduck, Tilman Piesk]
Her finder du æggene
Dræbersneglen vælger omhyggeligt steder til æglægning, og ofte betyder det korrekt tempererede og beskyttede steder, gerne varme steder, hvor jorden er fugtig.
Nogle almindeligt forekommende steder, hvor du kan lede efter æg:
- Kompostkasser, kompostbunker
- Planter med løs jord og f.eks. urtepotter
- Under løv og løvdække
- Grenaffald, træstubbe m.m.
- Beskyttede steder under jorddækning, brædder, plast mm.
Drivhuse er også populære på grund af forhold med høj fugtighed og en god temperatur. Som nævnt tidligere er jorden og omkring rødder på indkøbte potteplanter et almindeligt sted.
Sådan stopper du æggenes spredning
Hvis dræbersnegle ikke allerede findes i et område, er det relativt nemt at undgå at få dem. Det gælder bare om at tjekke nye planter, inden de kommer ind i din have eller om at dyrke dem ved hjælp af frø.
Vil du reducere sneglenes bestand, kan du samle æg i en plastpose og lægge dem i fryseren. Behøver vi nævne, at det ikke er en god idé at smide æg i komposten eller skraldespanden, da dette kan medføre, at de kun spredes endnu mere i din have eller kommune.
Vil du være ekspert i dræbersnegle, og hvordan du slipper af med dem? Så læs den dybtgående guide om dræbersnegle.
Relaterede produkter
- Snegl
Nemaslug® nematoder 100 m2
kr.389