Relaterede produkter
- Møl4.8 (13)
Cedertræsblokke 24 stk.
kr.99Møl4.9 (21)Cedertræsolie 30 ml spray
kr.109Melbille4.5 (2)Insektfælde Bugstar® Pro 3-pak
kr.59Myre4.5 (11)Kiselgur Biobasis® 1kg
kr.159Kakerlak4.9 (16)Kakerlakken: Den ultimative guide
Kakerlakken er et af verdens ældste insekter, og de er svære at bekæmpe, da de både er modstandsdygtige og hurtige til at formere sig. Myten siger, at kakerlakken er en af de få organismer, som kan overleve en atomkrig. Kakerlakker findes og trives i Danmark, og der bliver flere og flere af dem. Heldigvis er det muligt at bekæmpe kakerlakker - her kan du læse mere om, hvordan du bekæmper dem.
Indledning:
- Kort om kakerlakker
- Smitte og skadevirkninger
- Sådan opdages kakerlakker
- Forebyggelse af kakerlakker
- Bekæmpelse af kakerlakker
- Flere fakta om kakerlakker
Kort om kakerlakker
Kakerlakken er et af de ældste insekter, og de findes i flere tusinde forskellige afskygninger. Insektet er også hjemmehørende i Danmark, hvor tre arter af slægten lever vildt i naturen. Det er dog ikke disse artsfæller, der giver anledning til bekymring. Det er invasive arter fra varmere klimaer, de såkaldte skadedyrskakerlakker.
Den tyske kakerlak, der på trods af sit navn lever i hele verden, er den mest udbredte af de invasive kakerlakker. Den måler 1-1,5 centimenter, og kan kendes på sine to længdebånd på siden. Den amerikanske er en ret sjælden gæst herhjemme, til gengæld er den stor - den måler op til 4 centimeter.
Kakerlakken kan gå flere måneder uden at spise og en helt måned uden vand, men det nok mest utrolige er, at kakerlakken kan overleve op til en måned uden sit hoved, da kakerlakken trækker vejret via åndehuller på siden af kroppen. Kakerlakken kan overleve varierende temperaturer mellem -5 og 40 grader. Med andre ord er kakerlakker meget modstandsdygtige, og en udfordring at komme til livs.
Billede: Tysk kakerlak, Blattella germanica [Lmbuga / CC-BY-SA-3.0]
Smitte og skadevirkninger
De invasive kakerlakker forbindes med flere skadevirkninger og gener. Bl.a. kan kakerlakker være bærere af sygdomme og sprede smitte som for eksempel salmonella og mavetarmkatar. Kakerlakkers ekskrementer lugter slemt, og kan i sjældne tilfælde forårsage allergiske reaktioner hos mennesker.
Sådan opdages kakerlakker
Da kakerlakker er natteaktive, kan de være vanskelige at finde ved dagslys. Hvis du hører det krible i mørket, kan du være heldig at afsløre deres opholdssteder ved lige pludselig at tænde for lyset, når de forsøger at kravle hjem i sikkerhed. De formerer sig med lynets hast, og trives i varme og fugtige omgivelser tæt på madvarer.
Følgende kan hjælpe dig med at identificere et kakerlakangreb:
1. Sekret - lugtgener
Kakerlakken lugter slemt, da de udskiller et sekret fra bagkroppen.
2. Sekret - spor
Spor af slim kan forekomme på gulve, bordplader eller omkring lister.
3. Ekskrementer
Ekskrementer fra kakerlakken måler ca. 1 mm i breden og af varierende længde.
4. Ham
Der er ofte hamrester i nærheden af kakerlakkens hjem.
Hold særlig øje med (fugtige) steder, fx badeværelse, køkken, bryggers, hvor kakerlakken trives bedst.
Forebyggelse af kakerlakker
Invasive kakerlakker kommer typisk ind i vores bolig via kufferten efter en udlandsrejse. Helt enkelt att de följer med i en resväska. Skadedyrskakerlakker kommer fra et varmere klima, og de trives derfor bedst i rum og omgivelser, hvor det er fugtigt og varmt.
Vær opmærksom på følgende, når du kommer hjem efter en rejse til udlandet:
- Kontroller kufferter, når du venter hjem fra varme lande med kakerlakker.
- Pak ud i badekaret med bundproppen i, så kan eventuelle kakerlakker ikke kravle væk.
- På rejsen, spred ikke tøjet på gulvet, men hold kufferten lukket så vidt muligt.
Bekæmpelse af kakerlakker
Når først kakerlakkerne har invaderet hjemmet, formerer de sig med lynets hast. Kakerlakker holder typisk til i køkkenet ved mørke og lune steder som fx bag køleskabet eller ovnen. De kan opholde sig i nærheden af køkkenvasken eller varme rør.
Er der konstateret kakerlakker i hjemmet, er der ingen tid at spilde:
- Kassér alle madvarer, som er angrebet.
- Rengør grundigt og støvsug hyppigt for at fjerne mad, kakerlakkerne lever af, men også insekterne selv og deres larver og æg. Hvis man vil være sikker på, at dyrene ikke lever videre i støvsugeren, kan man skifte posen eller fryse støvsugerposen i et par dage.
Permanent bekæmpelse af kakerlakker:
1. Rengøring
Grundig rengøring af områder med kakerlakker er meget vigtigt. Brug bakteriedræbende rengøringsmidler.
2. Limfælder
Limfælder som tiltrækker kakerlakker, sølvfisk og andre krybende insekter, ved at udsende feromon, hvorefter insekterne sidder fast i fældens klæbrige overflade.
3. Insektmiddel
Insektspray mod krybende insekter bekæmper øjeblikkeligt kakerlakker. Spray på steder med kakerlakker.
4. Æterisk olie
Cedertræsprodukter giver naturlig beskyttelse mod kakerlakker og andre små insekter. Se fx cedertræsolie.
Flere fakta om kakerlakker
Kakerlakken er en insektart, der har kriblet rundt på jorden siden dinosaurernes tid, og som kan spores mindst 300 millioner år tilbage. De har ikke ændret sig meget siden da, og er meget dygtige til at tilpasse sig forholdene, som de lever under.
I løbet af de sidste to århundreder har kakerlakkerne imidlertid spredt sig til alle tropiske og subtropiske områder i verden, med undtagelse af områder med lave temperaturer (-5 grader).
De fleste kakerlakker er natteaktive og gemmer sig om dagen i revner og sprækker, kan de være vanskelige at finde. Kakerlakker er stort set altædende, dog går de primært efter vegetabilsk føde.
Den tyske kakerlak (Blatella germanica) er den mest udbredte af de invasive kakerlakker i Danmark. Kakerlakker er insekter med flad krop, meget lange følehorn og læderagtige forvinger, der beskytter de egentlige vinger og kroppen. Fortil har de en skjoldlignende plade, der beskytter hovedet (prothorax).
Hannerne måler 10-13 mm, mens hunnerne måler 12-15 mm. En kakerlak kan lægge op til 6-7 ægkapsler med hver 30-40 æg i løbet af en levetid, så det kan blive til rigtig mange kakerlakker.
De fleste kakerlakarter slipper deres ægkapsler, hvorefter æggene skal modnes. Den tyske kakerlak går derimod rundt med sine æg, lige indtil den er klar til at slippe sine unger fri.
I Danmark lever skovkakerlakken, som måler 7-12 mm, vildt i naturen, men det er dog ikke den, der forårsager problemer. Den kan ikke formere sig indendørs, og er derfor ikke et skadedyr at bekymre sig om eller bekæmpe.
Relaterede produkter
- Møl4.8 (13)
Cedertræsblokke 24 stk.
kr.99Møl4.9 (21)
Stick er Nordens førende butik til produkter mod skadedyr i hjem og have - gode produkter til de bedste priser! Hos os finder du gode råd og det rigtige værktøj til at undgå skadedyr.
Copyright © 2024 Stick AB