Kiselgur - alsidigt mirakelmineral mod skadedyr og meget mere

At kiselgur anvendes mod skadedyr vidste du sikkert allerede, men vidste du, at det også anvendes i tandpasta, dynamit og dyrefoder? Vi graver dybere i emnet kiselgur, hvad det kan anvendes til og de forskellige typer af kiselgur. Er det et almindeligt hvidt pulver eller et mirakelmineral? Vi lader dig afgøre det.

Kiselgur er egentlig en slags jord (eng: diatomaceous earth), bestående af kiselalger, som har gennemgået sedimentering. Altså et naturligt mineral (fossilt stenmel), som er bygget op gennem millioner af år på sø- og havbunde verden over.

Dette er kiselgur

Kiselgur er en type jordart, der er dannet, når kiselalger (diatomeer - encellede vandlevende organismer) er blevet lagret i sedimenter, også kaldet diatoméjord. Egentlig er det algernes skaller, som består af kiseldioxid, der er blevet bevaret.

Kiselalger findes i både salt- og ferskvand. Store lagringer af sedimenteret kiselgur findes i dag i Tyskland, Danmark, Frankrig, Tjekkiet og Nordamerika. Kiselgur blev først fundet i Nordtyskland omkring 1863, og frem til første verdenskrig blev stort set alt kiselgur udvundet fra det samme område i Tyskland. Det danske navn kiselgur er stadig meget lig det tyske kieselguhr og det engelske kiselguhr.

Selve jorden, som udgør kiselgur, har en hvid, gråhvid eller beige farve i ren tilstand, men den kan også antage andre farver, hvis den er forurenet på nogen måde. I ren tilstand består kiselgur af kiselalgers kiselskelet, som på kemisk niveau består af 97% kiselsyreanhydrid og 3% kemisk bundet vand.

Størrelsen på "kornene" i kiselgur varierer kraftigt fra ca. 3 mikrometer (µm) til 1 mm, men den normale størrelse er dog 10-200 µm.

 Vidste du det? Forstørret i et mikroskop ligner kiselgur små stykker knust glas.

Kiselgur er et alsidigt porøst mineral, som udfylder mange vigtige funktioner i diverse produkter, f.eks. anvendes kiselgur mod skadeinsekter. Kiselgur har vigtige egenskaber såsom filtrerende, absorberende (fysisk-sorptive), slibende og kemisk stabiliserende.

Kiselgur er giftfrit og sikkert for mennesker

Kiselgur, der anvendes, hvor mennesker eller dyr kommer i kontakt med stoffet, er hentet fra ferskvandsmiljøer og medfører ingen helbredsrisiko. Denne form for kiselgur har ikke krav om faremærkning (hvorimod f.eks. almindeligt håndopvaskemiddel har faremærkning).

Følgende er mulige (milde) helbredsrisici ved kiselgur:

• Kan irritere øjnene.
• Kan irritere luftvejene.
• Kan give ophav til irriteret eller tør hud.

Man bør altså undgå at indånde støv ved håndtering, vaske hænder efter brug, samt skylle øjne grundigt, hvis man har fået kiselgur i dem. Det er altså omtrent lige så farligt som helt almindeligt sand og dermed meget sikkert for mennesker og kæledyr.

Kiselgur er et godt miljøvalg

Måden at udvinde kiselgur på er i store stenbrud, spredt i forskellige dele af verden, som tidligere var sø- eller havbund. Man udvinder helt enkelt kiselgur direkte fra naturen. Men at kiselgur er et naturligt stof, betyder ikke nødvendigvis i sig selv, at det er godt for miljøet. Tag for eksempel ekstrakt af krysantemumblomster, som anvendes i de fleste insektsgifte; det er ligeledes et naturligt stof, men giftigt for bier og vandlevende organismer med langtidseffekter. Naturligt ganske vist, men langt fra ugiftigt, i modsætning til kiselgur, som faktisk er giftfrit.

Kiselgur som insektmiddel virker mekanisk mod insekter og udtørrer dem, dvs. de bliver ikke forgiftet. Omfattende evalueringer og forskning har undersøgt kiselgurs egenskaber, og man har ikke fundet giftige egenskaper, eller at det akkumuleres på en negativ måde i miljøet. Det er altså et af få, eller måske endda det eneste, rigtig miljøvenlige insektmiddel.

Kiselgur til bekæmpelse af insekter

Kiselgur anvendes mere og mere til bekæmpelse af skadedyr. Det skyldes dets unikke egenskaber, og at det tilbyder et giftfrit alternativ til en branche, som tidligere har stolet meget på nervegifte.

Det kiselgur, som anvendes til insektbekæmpelse, adskiller sig fra kiselgur generelt, som anvendes til andre formål. For at kiselgur skal være virksomt mod insekter, må det ikke være varmebehandlet (kalcineret), det bør have en gennemsnitlig partikelstørrelse på ca. 12 mikrometer, og det skal have en høj renhed.

Insekter, der kommer i kontakt med kiselgur, udsættes for en form for mekanisk påvirkning, hvor stoffet absorberer lipider fra insekternes voksagtige yderlag på exoskelettet. En vigtig funktion, som vokslaget har, er at forhindre væske fra insektet i at fordampe i den omgivende luft. Kiselgur ødelægger den væskebevarende funktion, hvilket gør, at insektet mister væske hurtigere, tørrer ud, og til sidst dør. Enkelt sagt kan man sige, at kiselgur ridser exoskelettet op, hvilket efter en tid fører til, at insektet dør af udtørring.

Som giftfrit bekæmpelsesmiddel anvendes kiselgur frem for alt mod krybende skadedyr som væggelus, myrer, sølvfisk, kakerlakker, lopper og hønsemider. Til en vis grad er kiselgur også blevet testet mod snegle (især til bekæmpelse af dræbersnegle), men desværre modvirker det fugtige miljø, som bløddyrene befinder sig i, kiselgurs bekæmpende egenskaber.

En fordel ved kiselgur sammenlignet med andre bekæmpelsesmidler er, at insekter ikke kan blive resistente - det skyldes, at kiselgur fungerer mekanisk. Efter samme princip som medicintekniske produkter mod hovedlus, hvor lusene kvæles af midlet, noget som lusene ikke har nogen mulighed for at udvikle resistens imod. Denne fordel ved kiselgur har gjort, at midlet hurtigt er blevet et af de vigtigste i kampen mod de voksende problemer med væggelus, der er blevet resistente over for flere typer af anden bekæmpelse.

Det mest almindelige kiselgur-produkt til bekæmpelse af skadedyr er Biobasis Kiselgur.

Flere anvendelsesområder for kiselgur

Gennem historien har kiselgur været anvendt til diverse forskellige ting, lige fra at fungere som et mildt slibemiddel i tandpasta og ansigtspeeling til at være en stabiliserende ingrediens, der binder nitroglycerin i Alfred Nobels første dynamit.

I landbrug og dyrehold anvendes kiselgur til at holde dyrestalde tørre og hygiejniske eller som tilsætningsstof i foder for at forhindre, at det klumper. Lidt kuriosum er, at den kiselgur, der anvendes til hygiejnisk dyrehold, er identisk med kiselgur til at bekæmpe skadedyr.

I dag er det mest almindelige anvendelsesområde for kiselgur som filtermedium til vandrensning, pools, drikkevareproduktion, rensning af honning med mere. Kiselgur til disse formål er kalcineret, hvilket ændrer stoffets egenskaber på en ønsket måde.

Du vil finde kiselgur i flere produkter, end du tror, når du har fået øjnene op for mirakelmineralet. For eksempel findes kiselgur i kvalitetskattegrus, som udnytter dets absorberende og anti-klumpende egenskaber. I mange produkter anvendes kiselgur også som et fyldmateriale, for eksempel i sæbe, maling, papir og keramik. Tilmed i krydderier for at mindske risikoen for fugt og skimmel.

 Vidste du det? Kiselgur anvendes som kosttilskud til både mennesker og dyr (f.eks. heste) for at rense fordøjelsen, styrke knoglerne samt forbedre hårvækst.