Myg: Den ultimative guide

De fleste kan hurtigt blive enige om, at myg er meget irriterende. Men man kan gøre meget for at forebygge og bekæmpe myg. Her får du vores guide til bekæmpelse af myg. Guiden gennemgår alt om myg; fra hvem, de angriber, forskellige typer myg og selvfølgelig hvordan man bekæmper myg.

Indledning:

1. Kort om myg
2. Forskellige myg
3. Er du et myggemåltid?
4. Praktisk forebyggelse
5. Sådan undgås myg og myggestik
6. Sådan lindres kløe
7. På rejsen
8. Flere fakta om myg

Kort om myg

Myg findes i næsten alle klimaer, fra arktiske områder til troperne, og de kan overleve hårde vintre samt tørre perioder.

Afhængigt af arten formerer de sig i stillestående vand. Hunnerne parrer sig kun én gang i deres leverig, da hunnen opbevarer sæd fra hannen i dertil indrettede organer, og kan så befrugte æg uden indblanding fra yderligere hanner.

Stikmyg er den art, der plager mennesker og dyr. Myg kan være en plage, der forstyrre nattesøvnen, og endnu værre - i mange lande overfører myg sygdomme, der kan være dødelige.

Billede: Myg på stikkelsbær [© Anders Bjurnemark, CC-BY-SA-3.0]

Forskellige myg:

Stikmyg - Der findes cirka 30 forskellige arter af stikmyg i Danmark, og 3.531 forskellige arter af stikmyg i verden. De mest almindelige stikmyg i Danmark kan opdeles i to hovedgrupper: skovmyg og strandengsmyg.

Skovmyg Hunmyggene bliver sultne omkring solnedgang og i de tidlige morgentimer, hvor luften er mest fugtig. Det er kun hunmyg, der stikker – de har brug for blodet for at kunne lægge æg. Skovmyggens æg udklækkes fra overvintrende æg i det tidlige forår. En myg kan flyve omkring to kilometer fra klækningsstedet, og deres levetid er ca. to måneder efter klækning.

Strandengsmyg Myggene angriber og stikker sit bytte hurtigt, og er aktive både dag og nat. Strandengsmyg kan flyve flere kilometer, og, som navnet hentyder, lever myggene omkring strande, enge og andre vådområder.

Myggens æg kan overleve i årevis og de klækkes først, når de udsættes for tørke og derefter vand - hvilket betyder, at når forholdene er gunstige (en regnfuld sommer), eksploderer antallet af myg.

Er du et myggemåltid?

For nogle mennesker er myggene mere irriterende end for andre. De bliver nemlig oftere stukket - og det er ikke helt tilfældigt. Nogle mennesker udskiller mere kuldioxid, varme og kropslugt, som er med til at tiltrække myg.

Hvis man har drukket alkohol, og dermed har større blodtilførsel i de overfladiske blodkar og udskiller mere kuldioxid, er man et mere attraktivt myggemåltid. Heldigvis er der enkle og gratis måder til at undgå myggestik.

Tip: Undersøg, om du oftere bliver stukket af myg end andre, der befinder sig samme sted. Hvis du oftere bliver stukket, er myggene sandsynligvis gladere for dig, og du bør beskytte dig mere.

Praktisk forebyggelse

Den mest indlysende, men måske ikke den nemmeste, måde at undgå myg, er at undgå steder med myg, hvilket er den sikreste måde at undgå myggestik, hvis det er muligt.

1. Undgå så vidt muligt alle former for vandsamlingen, fx floder, søer og damme.
2. Stikmyg er mest aktive om aftenen, hvor du bør være ekstra opmærksom på at beskytte dig. Strandengsmyg er mere aggressive og angriber både dag og nat.

Du bør også være opmærksom på din have og lokalmiljøet. Hvis der i haven findes et fuglebad, en havedam, en sø eller et svømmebassin, så sørg for, at der :

1. ikke er stillestående vand, men cirkulation i vandet, da myg kun lægger æg i stillestående vand. Tørlæg eller overdæk alle stillestående vandansamlinger (fra vandspanden og bildæksgyngen til trillebøren og regnvandstønden).
2. Indretning af haven: Undgå ophold i områder af haven, der med beplantning som buske og træer og enhver form for vandhul kan skabe gunstige forhold for myg og deres æg.

Sådan undgås myg og myggestik

Brug godkendt myggebeskyttelse eller myggespray på utildækkede steder. Her er et par forslag til forebyggelse af myggestik:

i hjemmet eller sommerhuset:

1. Myggenet til døre og vinduer er altid en god idé til at beskytte hjemmet mod myg.
2. Myggeskræmmere, som holder et eller flere rum helt myggefri, fx stue, køkken og soveværelse.

Udendørs i have, gårdhave, terrasse, altan etc.:

1. Myggespray som påføres på utildækkede steder, er altid en god basisbeskyttelse, da myg ikke kan elimineres udendørs.
2. Myggeskræmmere er en god idé til at holde et område på ca. 20 m ² myggefri, fx en altan eller have.
3. Myggefælder og myggefangere kan mindske antallet af myg over et større område, fx haven.

På lejrtur, udflugt, vandretur, fisketur etc.:

1. Myggespray, som påføres på utildækkede steder på kroppen, er altid en god idé og et must i områder med myg.
2. Bærbare myggeskræmmere holder myg væk fra båden eller campingpladsen.

Ved rejser til udlandet er det især vigtigt at beskytte sig, for selvom de fleste myg er ufarlige, findes der myg, der kan overføre sygdomme, som fx malaria. Se mere under På rejsen.

Du kan købe produkter mod myg her.

Sådan lindres kløe fra myggestik

Tips til kløende myggestik:

1. Knus en aspirin, opløs den i vand og påfør på området.
2. Gnid et stykke sæbe mod myggestikket. Man kan både bruge et helt tørt stykke sæbe og et let fugtet.
3. Put et stykke tape på myggestikket, eller dup stikket med en smule alkohol eller ammoniak og påfør herefter tapen. Is/nedkøling, kolde omslag eller meget koldt vand kan hjælpe til at lindre kløen fra myggestik.
4. Allergi-medicin med antihistaminer, som fås i håndkøb på apoteket, virker både forebyggende og lindrende ved kløen og hævelse. Finns på Apoteket

Husråd:

1. Undgå at klø i myggestikket, så giften ikke spreder sig (hvilket i dag er dokumenteret).
2. Lade bløde agurkeskiver tørre over myggestikket.
3. Kom spyt på myggestikket for at få en lindrende effekt.

På rejsen

I mange lande overfører myg farlige og til tider dødelige sygdomme, fx malaria, så er vigtigt at tage forebyggende tiltag og være opmærksom på faren:

1. Myggemidler bør du altid have med på rejsen. Påfør altid om natten på de steder, hvor myggene kan komme til. Det er en god idé at tage godkendte myggemidler med hjemmefra, særligt til børn og gravide, da udenlandske myggemidler kan indeholde skadelige stoffer. 
2. Myggenet er et must i mange lande uden aircondition, men det er også en god idé til fx barnevognen eller sengen som ekstra beskyttelse. Godkendte myggenet kan være svære at opstøve i visse lande, så derfor anbefaler vi, at man tager et net med hjemmefra.
3. Bærbare myggeskræmmere er praktiske at tage med på rejsen, er lugtfri og kan medbringes på hotelværelset, ved udendørsservering etc.

Andre gode råd til at mindske risikoen for myggestik:

1. Tænd for airconditionanlægget, og hold vinduer og døre lukkede.
2. Vælg værelser har myggenet for vinduer og døre, hvis der ikke er aircondition.
3. Hvis der ikke er aircondition, så sørg for en ventilator i soveværelset, som forvirrer myggene og mindsker risikoen for at blive stukket.

Selv med de rette forebyggende foranstaltninger er der risiko for at få myggestik. Derfor bør du altid søge oplysninger om sygdomme på rejsemålet.

Ved rejser til lande og områder med høj risiko (for fx malaria eller japansk hjernebetændelse), er det ikke tilstrækkeligt at reducere antallet af myggestik. I disse tilfælde er det vigtigt at tage forebyggende malariamidler efter rådgivning af en læge. Desværre findes der endnu ikke midler eller vaccine til alle sygdomme, fx zikavirus, så det er vigtigt at beskytte sig ved at undgå myggestik ved brug af myggespray, at sove i airconditionerede rum/under myggenet, at bære langærmet trøje og langærmede bukser.

Flere fakta om myg

Der findes flere arter af myg, nogle af dem kan overføre sygdomme, og andre kan ikke. I Danmark overfører myggene ikke sygdomme, men i varmere lande kan de overføre alvorlige vira, som bl.a. malaria, denguevirus og zikavirus.

De myg, som overfører virus, er mest aktive mellem solnedgang og solopgang. Hunmyg lever af blod fra dyr og mennesker, mens hanmyggen lever af nektar fra blomster. Efter parring har hunmyggen brug for blodet for at kunne lægge æg. Hunmyggen bruger sit kraftfulde sanseorgan til at opspore og lokalisere kropslugt, kuldioxid, varme og fugt, der udgår fra værten. En voksen myg kan flyve flere kilometer i deres jagt efter mad, og hunmyggen følger lugten indtil hun opsporer sit bytte.

Når hunmyggen stikker, gennemtrænger den huden med sin snabel og sprøjter et kemisk stof ind, som forhindrer blodet i at størkne, så myggen uforstyrret kan suge blod. Det er også dette stof, der hos nogle kan give en allergisk reaktion i området omkring stikket i form af kløe og hævelse. Medan myggan suger blod passerar saliv som verkar antikoagulerande genom huden, vilket gör att blodet inte koagulerar och kletar ihop sig utan fortsätter att flöda. Hunmyggen kan suge op til tre gange sin egen vægt af blod.

Blodet fra måltidet giver hunmyggen protein til produktionen af æg. Myggens forvandling sker derefter sted i fire faser, fra æg, larve, puppe til voksen. Æggene, mellem 30-350 æg alt efter myggearten, befrugtes af den lagrede sæd, lige inden de ægges.

Myggens æg er spiralformede og måler ca. 1,5 mm. Æggene lægges et ad gangen og nogle arter lægger dem i større klynger, der kan flyde i vandoverfladen.

Æggene klækker efter et par dage, hvorefter larverne svømmer frit. Myggelarverne lever i vandet og ernærer sig af mikroorganismer og organisk materiale i vandet. Man kan enkelt säga att mygglarven betar på alger, växter och organiskt material i vattnet. Nogle myg får finder føde på forskellige dybder i vandet, mens andre kun ernærer sig af føde fra vandoverfladen.