Pelsklannere: Den ultimative guide

Dammsugning pälsänger

Pelsklannere kaldes på engelsk for "carpet beetle” - da tæpper er blandt pelsklannerens foretrukne fødeemner. Pelsklannere går også i tekstiler, pels og møbler. Heldigvis forplanter pelsklannere sig kun en gang om året – om foråret, så pelsklannere er relativt nemme at slippe af. Her får du vores guide til, hvordan man slipper af med pelsklannere.

 

Oversigt:

  1. Kort om pelsklannere
  2. Pelsklanner eller møl
  3. Sådan genkender man en pelsklanner
  4. Bekæmpelse af pelsklannere
  5. Rengøringsguide
  6. Forebyg pelsklannerangreb
  7. Flere fakta om pelsklannere

 

Kort om pelsklannere

Pelsklanneren er en slags bille (Attagenus Pellio), som måler ca. 5 mm og har en sort eller brunlig skal. Pelsklannere trænger ind i hjemmet, hvor de lægger æg. Æggene udvikler sig til larver, der måler ca. 10 mm, og har brune børster og en brun-sort skal med gule markeringer.

De fleste pelsklannere og tekstilskadedyr lever i naturen i fx fuglereder, hvor de lever af døde mus, rotter, insekter og lignende organiske materialer. Pelsklannere er gode flyvere, så ofte flyver de ind i boligen på et kortsigtet eller mere permanent besøg, på jagt efter føde til deres larver.

I boligen går pelsklannere ofte efter økologiske tekstiler, som indeholder uld, hår/pels, dun eller fjer. På engelsk kaldes pelsklannere for "carpet beetle", da deres foretrukne fødeemne er tæpper.

Pelsklannerens larver har et levestadie på mellem 6-36 mdr. Det er under larvestadiet at de kan gøre skade på tøj og tekstiler, hvilket kan blive dyrt at erstatte.

 

Pelsklanner eller møl?

Er der huller i tøjet? Så kig på hullets udseende, og hvis hullet er lille med en tydelig kant om det, er det som oftest en pelsklanner, hvor en klædemøllarve efterlader fnug på kanterne (Se fakta om møl).

Pelsklannerens larver har brune lange børster ud fra dens leddelte krop, hvor møllens larver er lysegule og uden børster.

Larver pälsänger

Billede: Pelsklannerlarver. © Stick AB

Sådan genkender man en pelsklanner

Pelsklanneren (Attagenus pellio) er en bille med brun eller sort skal.

Pelsklanneren måler 5 mm og har to lyse prikker på skjoldet. Larven angriber tekstiler og naturmaterialer, som fx uld, skind og dun.

Larven er ca. 10 mm lang med en brun/sort skal med gule markeringer og børstehår.

Æggene ligger i klumper og er mælkehvide med fine hår.

Nogle gange forveksles pelsklanneren med klædemøl, da de begge angriber samme typer tekstiler og materialer.

  1. Klædemøl (Tineola bisselliella): Denne mølart har en skinnende gul-guld farve, og når den er i larvestadiet lever den af tekstiler og naturmaterialer, såsom uld. Se Flere fakta om møl.
  2. Pelsmøl (Tinea pellionella): Ligner en klædemøl, men den lever kun af pels og produkter med naturhår. Se Flere fakta om møl.

Attagenus pellio

Billede: Pelsklanner, Attagenus pellio [Udo Schmidt / CC-BY-2.0]

Bekæmpelse af pelsklannere

Pelsklannere er forholdsvis nemme at bekæmpe, men det kræver en indsats. Det er især vigtigt at have fokus på rengøring, som du kan læse mere om i vores 'rengøringsguide' nedenfor. Følgende faktorer er vigtige i bekæmpelsen:

 

1. Rengøring

Rengør grundigt; støvsug, vask overflader ned, vask tekstiler etc. Læs mere i vores 'rengøringsguide'

2. Insektmiddel

Insektspray mod krybende insekter bekæmper øjeblikkeligt pelsklannere. Skal anvendes på steder med pelsklannere.

3. Æterisk olie

Cedertræsolie giver naturlig beskyttelse mod kakerlakker og andre små insekter.

4. Limfælder

Praktiske limfælder , som tiltrækker pelsklannere, hvorefter de sidder fast i fældens klæbrige overflade og dør.


Gentag: Foranstaltningerne skal gentages efter en måneds tid for at forebygge nye angreb.


 

Rengøringsguide

Følgende trin er vigtige ved bekæmpelse af pelsklannere (fx i garderoben, skuffer og skabe):

  1. Ryd området for tøj og andet organisk materiale.
  2. Frys (-18 grader i 4 dage) eller opvarm beklædningsgenstande (60 grader i 30 min.) i vaskemaskine, tørretumbler, ovn, tørreskab eller med strygejern.
  3. Vær ekstra opmærksom på lommer, syninger og kantninger på puder og madrasser.
  4. Støvsug grundigt - særligt ved hjørner og sprækker. Kassér støvsugerposen efter brug.
  5. Foretag en grundig nedvaskning af alle overflader for at få bugt med larverne. Vær især opmærksom på sprækker, fodpaneler, sømme i madrasser og lignende.
  6. Spray lister, sprækker og revner med insektmiddel eller cedertræsolie, som bekæmper larverne.

For at mindske risikoen for nye angreb, er det en god idé at anvende limfælder eller cedertræsprodukter i området. Læs mere i 'Forebyg pelsklannerangreb'.

 

Forebyg pelsklannerangreb

Rengøring: Rengør garderobe og skabe grundigt fra tid til anden, og vask også tøjet i skabene. Det er også vigtigt at støvsuge, tørre og anvende insektspray. Læg aldrig snavset tøj i garderoben, da der kan være mølæg og larver i dette.

Produkter til bekæmpelse: Brug cedertræsprodukter (fx cedertræskugler) i skuffer og skabe, og få en helt naturlig og effektiv beskyttelse mod møl, møllarver og andre små insekter. Limfælder For at beskytte tøjet mod pelsklannerangreb, er det også en god idé at placere fælder i skuffer og garderobeskabe.

Vakuumopbevaring: Anvend vakuumposer, der holder helt tæt, til opbevaring af tøj eller lignende i længere tid, for at undgå angreb af pelsklannere. Hvis man vælger ikke at vaske uld efter brug, er det endnu vigtigere at anvende insektspray eller vakuumposer.

Sommer/udluftning: Hvis man ikke aktivt bekæmper pelsklannere med fælder eller cedertræ, bør man være ekstra forsigtigt med at have åbne vinduer om sommeren, hvor møllene er mest aktive. Man kan eventuelt anvende et insektnet, som man kan sætte op i vinduer, eller andre steder hvor behovet opstår.

 

Flere fakta om pelsklannere

Pelsklanneren er en slags bille (Attagenus Pellio), som måler ca. 5 mm og har en sort eller brunlig skal. Pelsklannere trænger ind i hjemmet, hvor de lægger æg. Æggene udvikler sig til larver, der måler ca. 10 mm, og har brune børster og en brun-sort skal med gule markeringer.

Der findes typisk fire forskellige typer klannere i Danmark; pelsklanner, brun pelsklanner, husklanner og flæskeklanner. Pelsklanneren lever i naturen, de øvrige arter er indførte arter, som kun overlever indendørs. Pelsklanneren rejser glædeligt med som blind passager efter rejser til udlandet samt i fx genbrugstøj.

Pelsklanneren formerer sig om foråret, hvorefter hunnen lægger ca. 50-100 æg. I forhold til andre insekter formerer pelsklanneren sig relativt langsomt, da parringscyklussen strækker sig over et år og hunnen lægger få æg.

Pelsklannerens æg klækkes og bliver til larver på 6-22 dage, afhængig af temperaturen, jo varmere, desto hurtigere. Larvestadiet, hvor larven lever af beklædning og tekstiler, varer fra 6-36 måneder. Med god adgang til føde og gunstige temperaturer forkortes larvestadiet til ca. 6 måneder.

Pelsklanneren stammer oprindeligt fra Afrika, men har efterfølgende spredt sig til resten af verden. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande.

Relaterede produkter
Copyright © 2024 Stick AB
To top