Rådyr: Den ultimative guide

Rådyr

Rådyr søger gerne ind i haver i deres søgen efter føde. Som udgangspunkt må man regne med, at rådyrene altid vil gå efter unge sprøde og saftige skud og knopper på nye træer, buske og planter. Unge planter kan have svært ved at klare afgnavningen og skal beskyttes, her viser vi hvordan.

 

Oversigt:

  1. Kort om rådyr
  2. Tegn på rådyr
  3. Skader forårsaget af rådyr
  4. Sådan slipper du af med rådyr
  5. Planter, som rådyr spiser
  6. Flere fakta om rådyr

 

Kort om rådyr

Rådyrene er i fuld gang med at tilpasse sig menneskets adfærd, og de nyder haven om natten og når vi ikke er hjemme. Rådyrene elsker skud på nye træer og buske samt blomster og afgrøder, som oftest er lettilgængelige og samtidig har et højt næringsindhold. Roser, salat, jordbær, ærter, høstfloks og rødbeder er nogle af de mange planter, som haveejeren godt kan glemme alt om at have for sig selv.

Der findes mere end en halv million rådyr i Danmark. Bestanden af dådyr tæller derimod under 10.000. Det europæiske rådyr er udbredt fra det nordligste Skandinavien til Middelhavet og fra Atlanterhavet i vest til Ural, Tyrkiet og Kaukasus-regionen i øst.

Rådyret har en god hørelse og lugtesans, og flygter hurtigt ind ved forstyrrelser.

Rådyr i naturen

Billede: Rådyr i naturen [© Mucki, CC-BY-SA-3.0]

Tegn på rådyr

Rådyrene har udvidet deres leveområder til også at omfatte villahaver, og det er ikke kun om natten og i de tidlige morgentimer, at de vover sig ud på åbent land. Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på ved mistanke om rådyr i haven. Følgende er de mest almindelige spor, som rådyr efterlader:

  1. Ekskrementer:Rådyrekskrementer er et tydeligt tegn på tidligere besøg. Rådyrekskrementerne er bønneformede og ca. 1-1,5 cm lange. Rådyret efterlader oftest ekskrementer i små bunker, og alt efter hvor friske de er, har de en næsten sort eller brun farve.
  2. Spor:Rådyret klovaftryk er ca. 6 cm langt og ca. 3 cm bredt. Afstanden mellem klovaftrykkene er ca. 50 cm, men hvis rådyret løber eller springer, kan der være flere meter imellem.
  3. Rådyret smælder:Rådyr udsender en smælden for at advare artsfæller. Lyden minder om en kort fløjtelyd eller som en hund, der gør.

RådyrekskrementerBillede: Rådyrekskrementer [© James Lindsey, CC-BY-SA-3.0]

RådyrsporBillede: Rådyrspor [© James Lindsey, CC-BY-SA-3.0]

    Skader forårsaget af rådyr

    Det er ikke altid muligt at observere selve rådyret eller dets spor, men så kan man i stedet se efter skader, som rådyret forårsager i haven. Rådyr kan med deres tænder rasere den mest velplejede have på ingen tid (rådyret har ligesom andre hjortearter ingen fortænder i overmunden, og kan ikke bide af planterne).

    Rådyr forårsager primært tre skadetyper:

     

    Påkørsler

    Rådyr tegner sig for næsten 90 procent af påkørsler af større vilde dyr. Påkørsler af rådyr går ikke kun ud over dyrene, men er også årsag til, at mennesker kommer til skade i trafikken. Man skal ringe efter hjælp, hvis man påkører et dyr og det overlever påkørslen.

    Have-/skovbrug/marker

    Rådyret kan være en hyggelig gæst i haven, men da det ynder at tage for sig af havens beplantning og æde sig gennem både køkkenhave og frugttræer, kan den være til stor gene. Tyvärr ofta det som vi minst av allt vill ska förstöras.

    Rådyr spiser især skud og knopper på træer og buske. Desuden tramper de også rundt og ødelægger afgrøder.

    Sygdomme

    Med rådyr følger også tæger og flåtoverførte sygdomme, såsom borrelia, TBE og anaplasma.

    Sådan slipper du af med rådyr

    Rådyret har en god hørelse og lugtesans, og flygter hurtigt ind ved forstyrrelser. Er du træt af rådyr i haven, er der flere forskellige løsninger, som holder de ubudne gæster væk:

    1. Vildthegn Den absolut mest effektive måde at forhindre rådyr i at trænge ind i haven, er at hegne den ind med et vildthegn.
    2. Beskyt haven med hegn, alternativt kan man nøjes med at hegne dele af haven, som fx køkkenhaven eller staudebedet ind med bark-/gnaverbeskyttelse.
    3. Skræm rådyrene væk med ultralyd, lugt eller rådyrskræmsler

     

    Planter, som rådyr spiser

    Vil du undgå, at rådyr spiser dine planter og buske? Se her, hvilke planter rådyr som regel ikke bryder sig om at spise:

    Buske og træer

    • Berberis, Berberis
    • Hyldebær, Sambucus
    • Guldribs, Ribes aureum
    • Skørpil, Salix fragilis
    • Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus
    • Magnolia, Magnolia
    • Perlebusk, Exochorda
    • Dværgmispel, Cotoneaster
    • Fjeldribs, Ribes alpinum
    • Snebær, Symphoricarpos
    • Syren, Syringa
    • Thuja, Thuja

    Løgplanter

    • Pinselilje
    • Prydløg
    • Påskelilje

    Stauder

    • Akeleje, Aquiegia
    • Indianermynte, Agastache foenicum
    • Kobjælde, Pulsatilla
    • Jakobsstige, Polemonium
    • Blå anemone, hepatica
    • Brudeslør, Gypsophilla
    • Daglilje, Hemerocallis
    • Løvefod, Alchemilla mollis
    • Fingerbøl, Digitalis
    • Hjortetrøst, Eupatorium
    • Funkie, Hosta
    • Gyldenris, Solidago
    • Hasselurt, Asarum Europeana
    • Efterårslyng, Calluna vugaris
    • Iris, Iris
    • Kattefod, Antenneria dioica
    • Stauder, Verbascum virginicum

    Syren

    Billede: Syren, Syringa reflexa [© Wouter Hagens]

      Flere fakta om rådyr

      Rådyr (Capreolus capreolus) er en hjorteart, som er udbredt i store dele af Europa og Lilleasien.

      Den voksne hun kaldes for en rå, hannen for en buk og ungerne for kid eller rålam.

      Rådyret er den mindste hjorteart, der lever vildt i Danmark, og vejer normalt 20-30 kilo. Rådyr kan, udover på størrelsen, kendes på, at de er rødbrune med hvid bagende. Rålammene har uregelmæssige rækker af hvide pletter, indtil de om efteråret skifter til den første vinterpels.

      Rådyret er meget selektivt og æder sjældent det meget fiberholdige græs, men foretrækker at spise urter og løvtræer.

      Copyright © 2021 Stick AB
      To top