Sølvfisk: Den ultimative guide

Sølvfisk guide

Er sølvfisken naturens skraldemand eller en indikation på, at hygiejnen ikke er god nok? Her får du vores guide til bekæmpelse af sølvfisk. Vores guide om sølvfisk forklarer alt lige fra de forskellige sølvfisk til rengøring og bekæmpelse af sølvfisk.

 

Oversigt:

  1. Kort om sølvfisk
  2. Forskellige sølvfisk og billeder
  3. Hvor lever sølvfisk?
  4. Tegn på sølvfisk
  5. Bekæmpelse af sølvfisk
  6. Rengøringsguide
  7. Flere fakta om sølvfisk

 

Kort om sølvfisk

Sølvfisk er fuldstændig uskadelige for mennesker og dyr. De betragtes derfor kun som skadedyr i det omfang, de gør skade på fx bøger, frimærker e.l. Sølvfisk kan hverken bide, stikke eller overføre sygdomme, men de kan angribe levnedsmidler. Sølvfisken er derfor er blandt boligens mest harmløse skadedyr, og kan betragtes som naturens skraldemand. Men udover at være et insekt, som dermed principielt er uønsket i hjemmet, bør man undgå at få sølvfisk ind i hjemmet, eller i hvert fald begrænse antallet af dem.

Sølvfisk i hjemmet er ikke usædvanligt. Sølvfiskene skjuler sig i revner og sprækker, og gerne i varme og fugtige omgivelser. De er lyssky væsener, der kommer frem natten for at finde noget at spise.

 

Forskellige sølvfisk og billeder

I Danmark findes der to typer sølvfisk; den almindelige sølvfisk og skægkræ, som har spredt sig i de senere år. Her kan du læse om forskellen på sølvfisk og skægkræ og hvordan de bekæmpes, fx hvilken type fælder, som er effektive mod de respektive insekttyper.

Almindelig sølvfisk (som også kaldes sølvkræ) findes normalt i eller omkring køkkenet eller badeværelset, mens skægkræ spreder sig til hele huset.

Sølvfisken foretrækker sukkerstoffer og stivelse som føde, skægkræ er stort set altædende. Det vil sige, at de lever af små mængder tørstof, eksempelvis døde insekter, tapet, pap, papir men også mel og gryn. Sølvfisk er fuldstændig uskadelige for mennesker og dyr.

Sølvfisken er mindre end sølvkræet, og måler ca. 10-12 mm, mens sølvkræet måler 20 mm og er næsten dobbelt så stort. Skægkræ minder om sølvfisk, men de er større og mørkere i farven end sølvfisk. Derudover har de lange antenner og små hår (deraf navnet) langs hele kroppen. Skægkræ er udstyret med tre lange haletråde og børster foran på hovedet.

Der findes også den mere usædvanlige ovnfisk (Thermobia domestica). Ovnfisken minder om sølvfisken og skægkræet, men er mørkere med gule pletter. Den har også antenner, der er længere end sølvfiskens, som ca. måler det samme længde som den samlede kropslængde på ca. 12 mm. Ovnfisken har også kraftige hår/børster, hvis man ser godt efter på nært hold.

Når det kommer til føde, levevilkår og bekæmpelse, er ovnfisken identisk med sølvfisken.

 

Sølvfisk almindelig sølvfisk

Billede: Sølvfisk, almindelig sølvfisk, Lepisma saccharina [© Christian Fischer, CC-BY-SA-3.0]

Skægkræ Ctenolepsima longicauda

Billede: Skægkræ Ctenolepsima longicauda [Public domain]

Hvor lever sølvfisk?

Mange tror, at sølvfisk kommer ind i hjemmet fra afløb, men dette er en misforståelse. Sølvfisk kommer oftest med varer og produkter, som vi tager med ind i hjemmet. Sølvfisken trives i køkkenet og på badeværelset, da sølvfisk foretrækker lune, fugtige omgivelser. Ideelle betingelser for sølvfisk er en luftfugtighed 70 % og en temperatur på 27 grader.

 


Advarsel: Sølvfisk kan være et tegn på fugtproblemer i selve boligen, hvis de optræder i stort antal. Find du sølvfisk uden for køkkenet eller badeværelset, kan det være et tegn fugtskader, som fx kan skyldes opstigende fugt, utætte rør eller dårlig udluftning.


 

Tegn på sølvfisk

Sølvfisk opdages ofte ved, at lyset tændes i køkkenet eller på badeværelset, hvorefter sølvfisken prøver at komme i skjul for lyset.

Du kan dog også nogle gange gøre skade på fx frimærke- eller bogsamlinger, der opbevares for fugtigt.

 

Bekæmpelse af sølvfisk

For at slippe af med sølvfisk bør man bekæmpe direkte, men også tage langsigtede foranstaltninger for at mindske risikoen for at sølvfiskene vender tilbage.

Øjeblikkelig bekæmpelse

  • Start altid med en grundig rengøring af steder med sølvfisk (se rengøringsguiden i næste afsnit).
  • Cedertræsolie er naturlig og miljøvenlig bekæmpelse af sølvfisk. Påfør eller spray olien langs gulvlister, sprækker og revner samt på badeværelser og i køkkener. Undgå at få olie på tøjet, da olien kan plette.
  • Bekæmpelsesmiddel mod krybende insekter i sprayform er en god og effektiv metode til bekæmpelse af sølvfisk. Sprayen bekæmper samtidig pelsklannere, ørentvister, kakerlakker, edderkopper og andre krybende insekter.
  • Sølvfiskfælder med naturligt lokkemiddel, som tiltrækker sølvfrisk (virker også på kakerlakker og visse andre krybende insekter). Vælg bekæmpelsesmidler til enten sølvfisk eller skægkræ (fælde til sølvfisk eller fælde til sølvfisk og skægkræ).

Langsigtede foranstaltninger

  • Cedertræsprodukter har også en lang levetid, og kan bruges til både forebyggelse og som langvarig bekæmpelse.
  • Tætning af lister og fuger. Den mindste revne eller åbning i en fuge eller under en tærskel udgør et skjulested for sølvfisk.
  • Regelmæssig rengøring.

 

Rengøringsguide

Det første man skal gøre for at holde sølvfiskene væk, er at holde hjemmet rent, da sølvfisk drages af madrester og snavs. En grundig rengøring er derfor en god start på forløbet.

  1. Fjern tøj, bøger og andre løsdele fra gulvet, som sølvfiskene kan gemme sig i.
  2. Rengør grundigt områder med sølvfisk med et bakteriedræbende rengøringsmiddel, og derefter insektmiddel eller cedertræsolie.
  3. Gør grundigt rent under og bag komfur, hvor skidt og fedt ofte samler sig.
  4. Rengør grundigt vask og afløb i køkkenet, samt gulvafløb på badeværelset.

Sølvfiskene er meget sky og lever derfor ofte i sprækker i gulv og vægge. Et godt råd er derfor at tætne så mange revner og huller som muligt, så man fjerner gemmestederne for insekterne.

 


Tip: Da sølvfisk kan overleve op til et år uden føde, er det desværre ofte ikke nok med én grundig rengøring. Rengøring bør ske regelmæssigt, og gerne suppleret med sølvfiskfælder, insektspray eller cedertræsolie.


 

Flere fakta om sølvfisk

Sølvfisken (som også kaldes for sølvkræ) er et vingeløst insekt. Sølvfisken er et urinsekt, som har eksisteret i mere end 300 mio. år, og den betragtes som et nulevende fossil. De sølvfisk, man møder i køkkenet og på badeværelset, ligner overordnet dem, som kravlede rundt på jorden længe før dinosaurerne.

Sølvfisken har fået sit navn på grund af den sølvfarvede krop, og fordi den bevæger sig på en måde, der får det at ligne, at den svømmer. Sølvfiskens naturlige fjender i indemiljøer er primært edderkopper og ørentvister.

Sølvfisken har en kropslængde på 10-15 mm. Det har lange og trådlignende antenner. Det har fødder på to, tre eller fire af benene. Det er skællene, der giver sølvfisken den karakteristiske sølvfarve.

Afhængig af hvor gode vækstbetingelser den har, så bliver en sølvfisk typisk voksen i løbet af fire måneder og op til tre år. Hvis sølvfisken får lov at udvikle sig i stuetemperatur, så vil det kun tage omkring et år for den at vokse sig stor. Sølvfisk bliver op til 2-4 år gamle, og skifter ham omkring fire gange i løbet af sit liv. Sølvfisken formerer sig, når temperaturen er mellem 25 og 30 grader. Hvis temperaturen er under dette, så vil sølvkræet ikke lægge nogen æg. Hunnen lægger ca. 100 æg, og gerne i sprækker og lignende lune og beskyttede steder.

Sølvfisk lever af kulhydrater, såsom sukker eller stivelse. Sølvfisken er altædende, og de går efter alt med stivelse i. De lever typisk af skæl, hår og andet ulækkert, der samler sig ved dit afløb, men de er også ret glade for papir, lim, sukker og tekstiler. Den spiser også bomuld, silke eller døde insekter og sågar sit eget skind. Sølvfisk er hårdføre og kan nemt leve uden føde i flere måneder.

 

Billede: Sølvfisk © Stick AB

Relaterede produkter
Copyright © 2024 Stick AB
To top