Borebille

Borebille kaldes også træorm. Det er små trægnavende larver, der forårsager huller i træ. Træorm kan forårsage store skader og skal opdages i tide.

Træorm forårsager først og fremmest æstetiske skader, da de angriber overfladen på træ. Heldigvis påvirker træormen ikke konstruktionstømmer, men det kan indebære skader på gulve, synlige tagbjælker eller måske værst af alt på møbler.

 

Kort om træorm

Træorme er larver af trægnavere (lat. Anobium punctatum, en billeart), som angriber træ og specielt møbler. Deraf det engelske navn “common furniture beetle” eller “woodworm”. Træormen er altså ikke en selvstændig art, men en trægnaver, hvoraf der findes 1500 arter i hele verden, heraf 49 i Danmark.

Larverne (træorm) udklækkes af æg, der er lagt i fugtskadet træ og spiser sig derefter ud af træet. Træet kaldes da ormstukket træ.

 

Sådan genkender du træorme

Hullerne, som træorm graver i træ, er runde med en diameter på 1,3-3 mm og forekommer ofte i grupper, hvilket betyder, at træet ser "fregnet” ud.

Hvis du finder huller, kan der stadig være aktive larver. Du kan kigge efter friske spor for at se om træorme er aktive i træet, de ligner savsmuld. Det ligner savsmuld, men er dog afføring fra træormene. Larverne i sig selv er beige-hvide til brunsorte, afhængigt af art, og mindre end spidsen af en blyant.

Træorm

Billede: Træorm (Woodworm). © Stick AB

Skader forårsaget af træorm

De voksne biller lægger æg lige under overfladen på træ, hvorefter den nyklækkede larve spiser af træet. Træorm angriber således kun overfladelaget på træet, hvilket betyder, at styrken på f.eks. bjælker og bærende struktur normalt ikke påvirkes. Dog kan skaderne udgøre en betydelig æstetisk skade.

Af trægnaverne (dvs. de biller, som træormene bliver som voksne) er den stribede trægnaver værst. Mere om den her.

 

Der finder du træorm

Man få problemer med træorm, hvis man f.eks. køber et brugt træmøbel, som har æg eller orme, eller gennem træ, som har været brugt i huset, der er smittet på samme måde.

Det er værd at bemærke, at ormene udelukkende angriber fugtigt træ. Hvis fugten i træet (målt med træfugtighedsmåler) overstiger 20 % og helst er rådskadet, giver det ideelle forhold. Møbler, der opbevares uopvarmet eller udendørs, er typiske ofre for træorm.

Træorme er mest aktive i de varme måneder af året og kan dermed hurtigt formere sig, hvilket betyder, at selve angrebet oftest foregår i perioden maj - oktober.

 

Sådan slipper du af med træorm

Der findes flere gode måder at komme relativt nemt af med træorm på. Hvis træet f.eks. tørres helt, vil træormen og dens voksne biller efterhånden sulte og dermed flytte eller dø. Et angreb af møbler, der stilles i et tørt, opvarmet rum, vil være frit for træorm inden for 1-2 år. Så desværre tager det tid, men det fungerer garanteret.

En hurtigere måde er at fryse træet (eller møblet) ned til minus 30 grader, alternativt opvarme det til over 56 grader. Det er vigtigt, at varmen når at sprede sig til midten af træet, ikke kun overfladen. Derfor bør temperaturbehandling vare et par timer.

En anden mulighed, som kan være nødvendig, hvis angrebet er meget alvorligt eller ikke kan køles, opvarmes eller tørres helt, er at få træ eller møbler behandlet af en fagmand.

 


Vidste du: Træorm kaldes somme tider dødsur fordi de frembringer en tikkende lyd fra angrebet træ, når de kommunikerer.


 

Relaterede produkter
Copyright © 2024 Stick AB
To top