Fårekyllinger

Fårekyllinger og græshopper er forbundet med lyden af varme sommeraftener, men også bibelske plager og gyserfilm. De er stort set harmløse dyr, men der findes en fårekylling, som er et skadedyr og kan give besvær - husfårekyllingen.

Fårekyllinger forveksles ofte med andre retvinger (græshopper og vortebidere). Derfor beskrives disse insekter også i teksten. Det bør nævnes, at hverken græshopper eller vortebidere er skadedyr, og sjældent giver nogen bekymringer for os mennesker.

Sådan genkender du fårekyllinger

Retvinger har alle kraftige bagben, som stikker op over kroppen. Både fårekyllinger og græshopper har seks ben i en tredelt krop.

Det er svært at finde fårekyllinger udendørs i Holland. De to mest almindelige fårekyllinger i Holland er skovcricket (Nemobius sylvestris), som findes under buske og træer, samt markcricket (Gryllus campestris), som gemmer sig i huller i jorden. De er begge to rødlistede.

Kun en af retvingerne lever i vores huse og kan være skadedyr, en fårekylling, som passende hedder husfårekylling (latin Achotdomesticus). Denne fårekylling bliver ca. 1,4-2 cm lang og har en lyse- gråbrun farve. Husfårekyllinger foretrækker varme rum som f.eks. i varmerør eller kedelrum. Før var husfårekyllinger et almindeligt indslag i bagerier, da de gerne spiser bløde, organiske materialer.

Græshopper er dagaktive og for det meste planteædere. Vores mest almindelige græshoppe er grøn enggræshoppe, som genkendes på den grønne ryg og lidt mere gullig mave. Græshopper er også længe blevet betragtet som menneskeføde i visse kulturer.

Vortebidere genkendes på, at de har meget lavere antenner end græshopperne, længere end deres egen krop. Vortebidere er som regel grønnere end græshopperne, men der findes både grå arter af vortebidere og grønne græshopper i Holland.

Skader forårsaget af fårekyllinger

De kolossale sværme, som bibelen illustrerer, handler om vandregræshoppen, der huserer i Afrika og Mellemøsten, men heldigvis ikke på vores breddegrader. Græshopper, der lever i Norden, kan betragtes som harmløse og gør hverken materiel skade eller skade på mennesker.

Husfårekyllingen spiser organisk materiale indendørs og kan derfor forvolde skade. For eksempel spiser de madrester, brød og andre levnedsmidler, som opbevares ubeskyttet. Et andet problem er, at fårekyllingernes sang, hvis de er inde i huset, kan være meget generende om natten.

Vortebidere er rovdyr (og brugtes tidligere til netop at bide vorter væk) og kan i sjældne tilfælde bide mennesker. Biddet kan gøre lidt ondt, men er ufarligt.

Sådan slipper du af med fårekyllinger

For at komme af med husfårekyllinger indendørs gælder det om at lokalisere deres vigtigste udklækningssted, fjerne føde (organisk materiale) og begrænse adgangen til varmekilder. Det er også en mulighed at behandle fårekyllingernes territorie med insektmiddel for hurtigt at slippe af med fårekyllingerne.

Hvis lyden fra dem udendørs forstyrrer, er den bedste måde at bruge ørepropper om natten. Retvinger er godt kamuflerede i naturen og meget svære at lokalisere. Forsøg på bekæmpelse kan slet ikke anbefales, da det vil gøre stor skade på alle mulige insekter i miljøet, som ikke udgør noget problem.

Sjove fakta om fårekyllinger

• Fårekyllingens ører sidder på benene
• Før i tiden blev vortebidere brugt til netop at bide vorter væk på mennesker
• Fårekyllinger er udstyret med et langt æglægningsrør, som de bruger til at få deres æg ned i jorden