Grævling

At grævlinger angriber mennesker er yderst sjældent. Dog er det mere almindeligt, at de skader dyrkede områder eller graver huler og gange, der ødelægger grunden eller i værste fald huse. Desuden anlægger grævlingen også mange latringruber i nærheden af sin hule.

Selvom Danmark har mange grævlinge, er det usædvanligt at se en. Det skyldes dels, at grævlinger er sky og nataktive dyr, dels at grævlingen foretrækker skovlandskab, hvor der er rigeligt med føde og beskyttende vegetation.

 

Kort om grævling

Grævlingen (latin: Meles meles) er et mårdyr. Grævlinger lever i grupper på op til 12 dyr inden for hævdede territorier. Oftest er territoriet så stort som 50-150 hektar.

Grævlingen ser dårligt og er ikke en særlig god jæger. I stedet samler eller plukker grævlinger deres føde, de er altædende. Hovedparten af føden består af regnorme, som grævlingen lokaliserer ved hjælp af følsom hørelse og duft. Grævlingen spiser også smådyr, æg, bær, frugt, korn m.m.

Grævlingen kan også finde på at spise fuglelæg og fuglearter, hvilket kan true følsomme arter. At korn står på menuen gør, at marker kan blive udsat og dermed med risiko for store tab i høsten.

Europæisk grævling

Billede: Europæisk grævling, Meles meles. © Stick AB

Sådan genkender du en grævling

Grævlingen har en pels og tegning, som gør den let at genkende. Undersiden er mørk, mens toppen er lysere sølvgrå. Grævlingen har et hvidt ansigt med sorte markerede striber, der løber fra trynen, over øjne og ører for derefter gradvist at gå over til en sølvgrå farve i nakken.

Den voksne grævling er ca. 75-98 cm lang. En voksen han vejer ca. 9-17 kg, mens en hun vejer 6,5-14 kg.

 

Der finder du grævling

Grævling eller europæisk grævling, som den også hedder, er udbredt i hele Europa, ligeledes i Danmark.

Grævlingen går i en slags dvale og sover i de kolde vintermåneder, dog ikke rigtig en hibernering, da kropstemperaturen ikke sænkes så meget. I årets øvrige måneder kan man støde på grævlingen, især om natten, hvor grævlinge er mest aktive.

Grævlinger bor i såkaldte grave, oftest selvgravede huler, men også naturlige huler i bjerge eller klippeblokke - generelt i frostfri dybde. Graven er på hele 60 meter i diameter og med flere etager. Desuden består graven af ca. 300 meter gange og rum med flere ind- og udgange. Grævlingegraven deles af de fleste dyr i klanen og nogle gange også ræve, graven udnyttes i årtier eller i visse tilfælde århundreder!

Først og fremmest findes der grævling i skove og steder med vegetation, som giver god beskyttelse og god adgang til føde. Men det er ikke ualmindeligt, at grævlinger også dukker op i boligområder, parker eller endda i byer.

Spor efter grævling ud over de grave, der udgør latriner, kan være såkaldte “grævlingstragte”. Disse er egentlig koniske mærker, som opstår i blød jord, når grævlingen trykker trynen ned på jagt efter noget spiseligt. Ofte kan man også finde hår omkring indgangshuller til grave og gange, der sladrer om, at det er grævlingegrav.

 

Skader forårsaget af grævling

Frem for alt gør grævlingen skade i kommerciel dyrkning af korn i sin jagt efter føde. Eksempelvis bryder grævlinger havrestrå af for at få adgang til kornet, hvilket kan give omfattende tab af høsten.

Grævlingen er normalt ikke farlig for mennesker. Grævlinger er sky og flygter hellere end at forsvare sig dårligt. De bider kun i enkelte tilfælde, hvis de bliver overraskede og føler sig meget truede.


Vidste du: Der findes myter om, at grævlinger bider, til de hører ben knuses, og at kæberne låser sig fast, når de bider. Ingen af disse myter passer.


I trafikken er grævlingen ligesom andet småvildt en risiko for ulykker. Dog gør grævlingens lille størrelse, at ulykkerne oftest er værst for grævlingen selv.

Gange og grave på og ved husgrunden eller under huse kan påvirke jordens bæreevne og beskaffenhed. Grævlinge foretrækker at grave sine huler i drænet jord, så det er almindeligt at finde grævlingegrave tæt på jordkældre eller husgrunde, hvor menneskelig aktivitet er lav.

Desuden graver grævlinger latriner i forbindelse til grævlingegraven, hvilket gør det endnu mindre attraktivt at dele grunden med grævlinger.

 

Sådan undgår du grævling

Hvis du bemærker, at grævlinger er begyndt at bygge hule på din grund, er det vigtigt at agere hurtigt og så forsøge at skræmme grævlingerne væk, inden de er flyttet ordentligt ind. Du kan gøre følgende:

1. Skræmme: Placer stofstykker med parfume og andre stærke dufte, hvor du bemærker, at grævlingen har været aktiv. I øvrigt er alle former for menneskelig aktivitet godt, da det viser grævlingen, at stedet ikke er uforstyrret og beskyttet.

2. Beskytte/tætne: Hvis du har fået gange rundt om fundamentet, under altaner og lignende, bør disse tætnes. Du kan fylde hullerne igen og for eksempel opsætte gnaverbeskyttelsesnet for at forhindre grævlinger i at trænge ind under en altan eller lignende.

Når grævlinger har etableret sig ordenligt, kræves der først og fremmest beskyttelsesjagt:

  • Der kan anvendes store fælder til ræve eller specialtilpassede til grævling. I form af lokkemad fungerer det meste, eftersom grævlingen er altædende, for eksempel fisk eller søde sager som honning eller sirup.
  • Hvis man ikke selv jager, kan man kontakte sin kommune og bede om at få kontakt med vildtbetjente, eller man kan kontakte en lokal jagtorganisation. Disse er oftest behjælpelige med at fjerne grævlinger, som har bosat sig det forkerte sted.
  • Rovdyrskontrol kan foregå når som helst på året, men ellers udføres grævlingejagt primært om natten fra august til oktober.
Relaterede produkter
Copyright © 2024 Stick AB
To top