Splintvedbille

Splintvedbille kaldes ofte parketbille - et navn, der sladrer om den type angreb og skader, som splintvedbiller for¨årsager. Parketbiller kan fuldstændigt ødelægge parketstave, paneler og andre ting af egetræ. Heldigvis er splintvedbiller stadig usædvanlige i Danmark.

Splintvedbiller kræver ganske særlige forhold for at klare sig. Splintvedbillens larver har brug for tørt, hårdt og gerne solbelyst træ fra løvtræer for at kunne klare sig. Den i Danmark naturligt forekommende egesplintvedbille er endda rødlistet som “sårbar” art.

 

Kort om splintvedbiller

Egesplintvedbille (latin: Lyctus linearis) er den splintvedbille, der findes naturligt i Holland. Oprindeligt fandtes egesplintvedbillen kun i tropiske områder, men den har siden spredt sig og findes nu i princippet over hele verden.

Den splintvedbille, vi oftest får problemer med, er dog ikke egesplintvedbillen, men parketbillen (latin: Lyctus brunneus). Parketbiller finder du i træ indendørs, og de kan gøre omfattende skade på egetræ, f.eks. parketstave eller paneler.

Der er også flere andre arter splintvedbiller, der angriber tropisk løvtræsarter og bambus (som sjovt nok er en slags græs).

Egesplintvedbille

Billede: Egesplintvedbille, Lyctus linearis. © Stick AB

Sådan genkender du splintvedbiller

Splintvedbiller er 2,5-5 mm lange. Sammenlignet med lignende og forvekslingsbare arter, har splintvedbiller lange antenner (cirka samme længde som halsskjold og hoved tilsammen) og en smal aflang krop. Halsskjoldet er også betydeligt smallere end kropssektionen, der udgøres af dækvingerne.

Splintvedbillernes larver er 4-6,5 mm lange, lyse mælkehvide, aflange og en anelse buttede i formen.

 

Der finder du splintvedbiller

Der findes splintvedbiller i hele landet, og splintvedbiller medfølger desuden ofte med trævarer fra andre lande.

Det er først og fremmest i parketgulve, træopbevaring og møbler, at splintvedbiller findes og påvirker mennesker ved at ødelægge træ.

Moderne træ-/træproduktion betyder, at træet hurtigt tørres, hvilket har bevirket, at problemer med splintvedbiller mindskes betydeligt. Især importerede varer kan være angrebet, der kommer fra lande med en produktion, der ikke overholder samme høje standard.

Tydelige tegn på angreb af splintvedbiller er de runde flyvehuller, som splintvedbiller efterlader i træet. Træmel i form af fint pudder kan også blive tilbage. Dog kan der gå flere år, før et angreb kan ses på træet.

 

Skader i træ for¨årsaget af splintvedbiller

Splintvedbillelarven lever i og af træet, af stivelse, som findes i splintveddets celler. Angrebet foregår skjult inde i træet, og først når larven har forpuppet sig, forlader træet og efterlader et cirkulært hul, er der synlige tegn på angrebet.

Træet får omfattende skader, både på indersiden, som omdannes til en fin pulvermasse, samt æstetisk på ydersiden med de tilbageværende udgangshuller i træets overflade. Eftersom egetræ er en ret dyr og attraktiv træsort, bliver angreb på gulve og møbler ligeledes dyre.

Træ angrebet af splintvedbille

 

Billede: Træ angrebet af splintvedbille, flyvehul af Lyctus brunneus. © Stick AB

Sådan slipper du af med splintvedbiller

Man kan forebygge angreb af splintvedbiller ved hjælp af træbeskyttelsesmidler. Træet behandles med flydende træbeskyttelse, som giver en god beskyttelse mod de fleste træskadedyr i lang tid, op til 20 år.

Ved angreb af splintvedbiller kan følgende bekæmpelsesmetoder anvendes:

  1. Opvarmning: Splintvedbiller kan ikke klare en temperatur på 55 °C i mere end 2 timer. Man kan blive af med splintvedbiller ved hjælp af varmebehandling eller f.eks. opvarmning i sauna/tørrerum.
  2. Frysning: Splintvedbiller, som angriber tropiske træsorter, kan ikke klare temperaturer på 0°C i mere end 12 timer. Egesplintvedbiller kræver lavere temperatur for at blive bekæmpet, ca. -18° C i 12 timer for med sikkerhed ikke at overleve.
  3. Gasbehandling: Professionelle skadedyrsbekæmpere kan bruge giftgas, som trænger ind i træet og bekæmper splintvedbillerne. Der findes også gasbehandlinger, som er giftfrie, f.eks. at luften erstattes med en anden atmosfærisk gas end ilt (f.eks. kuldioxid).

Vær opmærksom på, at både frysning og opvarmning kan beskadige eventuel maling på træet, da træet krymper/ekspanderer eller påvirkes gennem luftfugtighed/kondensering. Ved opvarmning bør luftfugtigheden kontrolleres for at mindske risikoen for skader.


Tip: Ved både frysning og opvarmning skal hele materialet nå den beregnede temperatur. Det betyder, at det kan være nødvendigt at fryse/varme mere komplicerede og isolerende materialer i længere tid end standard anbefalingen.


 

Copyright © 2021 Stick AB
To top