Trips

Der findes forskellige arter af trips, ofte refererer man til dem, der i folkemunde kaldes blærefødder eller nittinger. Der findes tripsarter, som er gode til at sprede pollen eller er nyttedyr, når de ernærer sig af mider eller andre tripsarter. Andre betragtes som skadedyr, da de fleste skader planter.

Desuden er der blandt andet nelliketrips og båndtrips. Der findes altså et hav af forskellige trips at holde styr på.

Kort om trips

Trips (på latin Thysanoptera) har fået sit navn fra græsk thysanos (frynse) og pteron (vinge). Det henviser til tripsens vinger, der ser ud til at have netop frynser. De lever mange sammen, og ved de rette leveforhold kan de blive meget store sværme.

I Europa er der fundet ca. 400 arter, i resten af verden findes der op til 6000 tripsarter. I Danmark er trips et af de mest almindelige skadeinsekter i blomster og planter i hjemmet.

Der finder du trips

Trips trives i varmt og tørt klima, hvilket gør, at de er en af de mest almindelige skadeinsekter i hjemmet. De trives i blandt andet amaryllis, efeu og ficus. Trips er mest aktive om dagen, men gemmer sig i planten, så de ikke ses.

Oftest er det større plantager, der rammes af trips, men de kan også forekomme i hobbyplantager. Det mest almindelige er, at melon og agurk rammes.

Skader forårsaget af trips

Trips rasper på blade, blomster samt suger plantesaften ud. Dette resulterer i, at bladene fyldes med luft, hvilket man kan se som store sølvpletter eller små sølvgrå gange, hvor trips har haft deres virke. Manglen på næring i bladet gør, at det til sidst tørrer ud, dør, bliver brunt og falder af.

Forskellige arter af trips gør forskellige skader og angriber forskellige typer planter. De kan angribe blandt andet korn, agurk, raps, tomat, kål og mange pynteplanter.

Trips kan i visse tilfælde sprede virussygdomme, f.eks. bronzesygdom, når de stikker hul i bladene for at suge saften i sig.

Trips kan faktisk også beskadige elektroniske produkter som skærme. De kan bevæge sig ind i computerdisplays og lignende enheder. Formentlig søger de det lys, der kommer fra skærmen. Skulle tripset dø inde i enheden, kan der opstå permanente defekter, så det kan være en god idé at slukke for enheden, hvis man har mistanke om, at man har fået trips.

Sådan slipper du af med trips

Der findes flere måder at bekæmpe angreb af trips på, og flere metoder kan med fordel anvendes samtidigt. Et angreb af trips behøver absolut ikke betyde, at den eneste løsning er at smide planten ud.

Følgende alternativer til bekæmpelse af trips kan overvejes:

1. Mekanisk bekæmpelse: Hvis du opdager et angreb af trips, så isoler planten fra andre planter.
2. Nemasys® Multi er en giftfri biologisk beskyttelse, der kan anvendes mod trips.
3. Provado Care er insektpinde, som stikkes ned i jorden og er effektive mod trips. (dog ikke amerikansk blomstertrips). Må IKKE anvendes på spiselige planter.
4. Biologisk bekæmpelse: Tripsrovmider (på latin Amblyseius cumeris) og bladlustæger af slægten Orius kan indsættes for at bekæmpe trips. Tripsrovmiden fanger tripsens larver og udsuger dem. Selv bladlustægen suger indholdet ud af tripsen, men den spiser også bladlus og minerer.

Der findes også en hjemmelavet kur, som nogle gange hjælper: Lav en blanding af 1 dl sæbe, 9 dl vand og 1 spsk. husholdningssprit og spray denne over hele planten, især på undersiden af bladene. Gentag metoden flere gange for at opnå det bedste resultat.

Tip: Har du drivhus, kan ophængte limstrimler være gode at have. Så kan du hurtigt opdage skadeinsekter i tide og kan forhåbentlig nå at få bugt med angrebet, inden det er blevet alt for omfattende.

Sjove fakta om trips

• Trips kan også bide mennesker, men gør da ingen rigtig skade.
• Trips kan af og til formere sig på egen hånd (dvs. partenogenetisk).
• Mælkebøtte fik sit svenske navn, maskros, for nogle hundrede år siden fra trips, som trivedes i dem.