Barkbillen typograf

Typografen er det skovskadedyr, der ødelægger store skovværdier i Europa, og oplever en kraftig stigning i skovbruget. Typografen angriber de voksne og dermed mest værdifulde træer.

Typografer kan lugte sig frem til skadede træer, som har stor risiko for at blive ramt af et angreb. Når populationen af typografer har vokset sig stor, kan de sprede sig eksplosionsagtigt, og angriber også sunde træer. Et angreb kan forårsage helt op til 90 % tab af afkastet fra en fuldvoksen skov!

Udseende

En fuldvoksen typografbille er ca. 4-5 mm lang, cylindrisk og brunsort, og lever under nåletræernes bark. Æggene, larverne og pupperne er benhvide, og larven mangler ben.

Gangsystem

Gangsystemerne er i ét niveau og består af flere typiske dele:

1. Hannen graver først et ynglekammer ud, som han fylder med feronom for at tiltrække hunner.
2. Efter parringen i ynglekamre graver hunnerne hver sin modergang i træets længderetning, hvor de lægger æggene i små savtakkede lommer.
3. Når larverne udklækkes efter fire uger, graver hver larve en gang vinkelret mod modergangen. Man kan se, at larven vokser, idet gangen bliver større og større, jo længere væk fra modergangen den strækker sig.
4. To uger senere graver larven et lille ovalt puppekammer og forpupper sig.
5. Når den færdige bille derefter udklækkes, borer den et hul og flyver ud. Tilsammen dannes der et karakteristisk kamlignende mønster i to retninger.

Hvis den nye generation af barkbiller ikke har spist sig tilstrækkeligt mætte, kan de skabe nye gangsystemer for at blive større. Disse gangsystemer ligner et virvar af flere barkbiller, som anvender samme indgangshul.

I sommermånederne er det lettest at se gangsystemet, da det udviskes om efteråret på grund af træets vækst.

Billede: Typografens karakteristiske gangsystem. © Stick AB

Træets skader

Fra maj til august er typografens parrings- og udklækningsperiode, hvor de største skader sker, og det er først og fremmest i den periode, du bør være opmærksom og søge efter spor af skader. Kig især på soleksponerede stammer mod syd, da barkbillen foretrækker disse fordi stammen er lidt varmere.

Følgende er tydelige markører at søge efter:

• Typografens boren genererer savsmuld, som kan ses på træets stamme eller jorden under træet (savsmuld kan dog også forårsages af f.eks. spætter).
• Små huller rundt om stammen, typografens udflyvningshul, er også ofte tydeligt på angrebne træer.
• Eftersom træet forsvarer sig ved at udskille harpiks, er det også et tegn på et angreb. Harpiksen kan løbe tydeligt langs stammen som stearin på et lys.
• Et træ, der udtørrer stående, er også et tegn på, at træet er beskadiget af barkbiller, da træets væskestrøm afbrydes, når dets sivæv er beskadiget. Dette kan detekteres med droner, da træerne så får rustrøde toppe.

Typografen indleder angrebet lige under træets første grønne grene og fortsætter derefter nedad. Derfor kan huller sidde højt oppe og savsmuld spredes, hvilket kan gøre det svært at se tydelige spor, hvis angrebet er på et tidligt stadie.

Ud over at dræbe friske træer medfører typografer svampesporer, som spreder blåsplintsvamp. Blåsplintsvamp kan i sig selv dræbe træet, men forårsager frem for alt misfarvning, som mindsker det savede træs kommercielle værdi.

Typografbillens livscyklus

Typografen overvintrer under jorden i frostfri dybde og kommer op, når det bliver plusgrader. Når temperaturen når 18 °C, flyver de væk og begynder at sværme. De kan flyve op til en kilometer fra deres overvintringssted. Sværmningen plejer at ske i april/maj/juni, afhængigt af geografien.

Hanerne lufter sig frem til et beskadiget træ og borer sig ind i det. Hannen udsondrer et feromon, der kommunikerer, at der er fundet et skadet “stresset” træ, hvilket tiltrækker andre hanner.

Træets naturlige forsvar mod angreb er at udskille klæbrig harpiks. Når træet ikke længere form år at forsvare sig, udskiller hannerne et andet feromon, som tiltrækker 2-3 hunner pr. han.

Hunnerne lægger derefter lige under 100 æg hver. Efter 2-5 uger er æggene lagt, og barkbillerne laver flere kuld, i alt 2-3 kuld pr. generation.

Allerede syv uger efter sværmningen er næste generation af barkbiller klar. Ved gunstige sommerforhold kan denne nye generation og en tredje generation begynde at sværme. Ud over at forlænge angrebet gør det også, at antallet af barkbiller kan stige eksponentielt på et enkelt år!

Faktorer der påvirker angrebets størrelse

Typografens naturlige værter er stormskadede træer, og i naturskov er typografen helt afhængig af storme for at finde værtstræer. Et stormskadet træ kan ikke forsvare sig med harpiks og er derfor en nem vært. Stormfældede træer forekommer sjældent, men granbarkbillen er ekspert i både at formere sig meget hurtigt og derefter overleve længe uden føde samt at begive sig af sted for at lede efter nye stormfældninger.

Barkbillen formerer sig således normalt i vindfælder, men nu også i fældet tømmer, som kunstigt er ideelt til barkbillen. Hvis populationen bliver tilstrækkelig stor, vil typografen også med succes kunne angribe levende træer. Hvis mange typografer angriber samtidigt, beskadiges træet så hurtigt, at naturlige forsvar svækkes eller helt slås ud.

Tørke forværrer angreb af typografer. Træerne har nemlig brug for meget vand for at generere den harpiks, de bruger til at forsvare sig.

Forebyg angreb af barkbiller

Det er afgørende, at hverken stormfald eller tømmer bliver liggende i skoven for længe, især ikke i perioden maj - august, hvor typografens aktivitet er høj.

Træ, der saves, afgiver terpener, der udsondrer en duft, som typografen tolker som et stresset træ og dermed attraktivt for angreb. Derfor bør fældede træer fjernes og flyttes snarest.

Den svenske skovplejelov angiver krav om, hvor længe tømmer må ligge lagret på forskellige tidspunkter (f.eks. træ, som er fældet før den 1. juni, må ikke lagres efter den 1. juli i områder mod syd), medmindre der træffes foranstaltninger til at gøre træet uspiseligt for typografen.

Sådan undgår du barkbiller

Det er ikke muligt at påvirke forekomsten af skader på levende træer gennem bekæmpelsesforanstaltninger. I stedet skal man forebygge angreb og begrænse spredningen.

Følgende bør overvejes:

• Plant blandingsskov, så typografen ikke har lige så let ved at finde træer at formere sig i. Det spreder også risikoen for andre typer af angreb.
• Stormfældede træer skal fragtes så hurtigt som muligt, især i sommermånederne.
• Kontrollér nåletræsbestanden regelmæssigt sidst på foråret, og træfæld evt. angrebne træer
• Hvis der er stor risiko for angreb, er det en god idé at opsætte eromonfælder. Disse kan tiltrække op til 30 % af alle barkbiller. Opsæt ca. en fælde pr. 10 ha, og sørg for mindst 20 m til nærmeste levende nåletræ, helst i rydningen. På den måde lokker du ikke barkbiller til din friske skov.

Tip: Det er en god idé at have et samarbejde med naboejendomme, så alle i fællesskab arbejder på at undgå barkbiller.