Dræbersnegle: Den ultimative guide

Dræbersnegle guide

Dræbersnegle kan hurtigt blive til et mareridt for haveejere. Her får du vores guide til bekæmpelse af dræbersnegle. Her kan du læse mere om, hvordan man genkender snegleæg, hvordan man skal håndtere kompost og selvfølgelig hvordan man bekæmper det lille dyr, der kan udrette stor skade på haven.

 

Oversigt:

  1. Kort om dræbersnegle
  2. Sådan spredes dræbersnegle
  3. Sådan genkender man en dræbersnegl
  4. Forebyggende foranstaltninger i haven
  5. Planter, som dræbersnegle ikke kan lide
  6. Dræbersneglens livscyklus og snegleår
  7. Hvornår bekæmper man dræbersnegle
  8. Sådan bekæmper du dræbersnegle
  9. Indsamling og aflivning
  10. Flere fakta om dræbernegle

 

Kort om dræbersnegle

Den iberiske skovsnegl (også kaldet dræbersnegl) gør livet surt for mange haveejere, da sneglen spiser og ødelægger alt grønt omkring sig. Dræbersneglen er kendt for at rasere køkkenhaver og prydplanter.

Læs også: Skov- eller dræbersnegl?

Den iberiske skovsnegl har sikkert fået tilnavnet ”dræbersneglen” på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Dræbersneglen har spredt sig til det meste af landet, og er i løbet få år blevet et alvorligt skadedyr. Derfor bør man gøre alt for at forhindre yderligere spredning af arten.

Iberisk skovsnegl

Billede: Iberisk skovsnegl, Arion vulgaris [© Håkan Svensson, Xauxa, CC-BY-SA-3.0]

 

Sådan spredes dræbersnegle

Dræbersneglene spredes hovedsagligt via handel med planter, stiklinger, prydbuske og frugttræer. Både snegle og snegleæg transporteres med i jorden, der omgiver planternes rødder. Man skal derfor altid være meget på vagt med nye planter og undersøge dem, så der ikke følger uønskede snegleæg med.

Æggene er nemme at genkende, da de er mælkehvide og ligger i små klumper. Æg af dræbersnegle er oftest runde eller ovale, ca. 3,5 mm i diameter og ligger i klumper på 10-30 stk. Når æggene lægges er de mælkehvide eller næsten gennemsigtige, når de er nylagte.

 

Snegleæg

Billede: Snegleæg [© Watchduck, Tilman Piesk]

 

Sådan genkender man en dræbersnegl

En fuldt udvokset dræbersnegl er ca. 7-15 cm lang, har åndehul under kappen (som gæller på en fisk) og er normalt mørkebrun eller brunrød. Dræbersneglen findes i både orange, brun og næsten sort, så det er let at forveksle den med den almindelige skovsnegl. Der er dog kendetegn, du kan gå efter. Se her, hvordan du genkender dræbersneglen:

  1. Farve: Dræbersneglen er typisk brunrød med en lys til grå sålfarve. Dræbersneglen findes dog i mange forskellige farver, og det kan være svært at skelne den fra den røde eller brune skovsnegl.

  2. Antal: Det mest karakteristiske træk ved dræbersneglen er, at man ofte finder mange individer samlet pr. kvadratmeter sammenlignet med almindelige skovsnegle. Finder man kun få snegle, har dræbersneglen måske ikke nået at formere sig endnu, og så har man den bedste chance for at slippe af med den.

  3. Slim: Dræbersneglen producerer betydeligt mere slim end andre skovsnegle, og det er mere sejt og sværere at fjerne end slim fra skovsnegle.

  4. Størrelse: Dræbersneglen er generelt større end andre snegle - hvis sneglen er mere end 7 cm lang er det oftest en dræbersnegl.

  5. Åndehul: Hvis åndehullet sidder forrest på kappen (og ikke bagerst mod halen), er der stor sandsynlighed for, at det er en dræbersnegl.

Man kan også undersøge skaderne på planterne for at få fingerpeg om, hvorvidt det er dræbersnegle (eller agersnegle), der har været på spil. "Skaderne", som dræbersneglene efterlader, har følgende kendetegn:

  • Uregelmæssige huller med jævner kanter på bladene.
  • Slimspor på planter eller generelt i haven.
  • Hyppigere skader på planter med saftige blade.

Hvis du stadig har svært ved at identificere dræbersnegle fra andre skalløse snegle, kan du læse mere i vores indlæg om, hvordan man identificerer dræbersneglen.

 

Forebyggende foranstaltninger i haven

Man kan gøre meget i haven, som ikke koster noget, men som gør en stor forskel:

Kontrollér nye planter

  • Udskift jorden og vask nyindkøbte planter, hvis der er en risiko for snegleæg.
  • Skyl hvis muligt hele rodsystemet på nye planter for at fjerne eventuelle snegleæg.

Skab orden i haven

  • Fjern bladbunker, frugt og andet, som kan udgøre et skjulested eller føde til sneglene.
  • Undgå tildækning af køkkenhaven, da dette kan give sneglene et beskyttet miljø.
  • Snegleæg overvinter gerne i de huller, der opstår ved efterårsgravningen. Her ligger de beskyttet af jordens varme. Udsæt derfor gravningen, til æglægningen er ophørt.

Kompost

  • Opsæt forhindringer omkring komposten eller brug kompost med låg, så sneglene ikke kan komme ind til komposten.
  • Vælg gerne en varmkompost, da varmen dræber snegleæggene.

Vanding

  • Vand græsplæner og planter sparsomt, sneglene er bløddyr, som har svært ved at overleve i tørre miljøer.
  • Vanding bør ske om morgenen, da aftenvanding giver sneglene, som er nataktive, rigtig gode betingelser.

Skab naturlige forhindringer

  • Sneglene bryder sig ikke om at glide hen over ru eller kantede overflader.
  • Åben jord omkring planter kan også udgøre en forhindring. Kalk og savsmuld, der lægges i et bredt lag, fungerer også som en effektiv barriere, man skal dog være opmærksom på, at planterne kan tage skade.
  • Vær opmærksom på, at visse forhindringer (fx aske eller stenmel) skylles væk af regnen, og derfor skal fornys løbende. Ved anvendelse af kalk, aske eller savsmuld, bør man dog være opmærksom på, om planterne eller græsplænen tager skade.
  • Der findes også færdige sneglebarrierer på markedet.

 

Planter, som dræbersnegle ikke kan lide

For at forebygge dræbersnegle i haven kan man vælge planter, som dræbersneglene ikke kan lide.

Planter, som undgår angreb:

  • Filtbladet kongelys
  • Høstfloks
  • Løjtnantshjerte
  • Gyldenris
  • Stjerneskærm
  • Katteurt
  • Prikbladet Fredløs
  • Valmue
  • Flittiglise
  • Daglilje
  • Almindelig Løvefod
  • Pragtspir
  • Fuchsia
  • Bonderose
  • Kermesbær
  • Lavendel
  • Vedbend
  • Julerose
  • Vortemælk
  • Geranium

Følgende tiltrækker dræbersnegle, og bør derfor undgås:

  • Planter med saftige blade, stængler og blomster samt visse aromatiske planter
  • Salat, kartofler, dahliaer og hostaer, som står højt på dræbersneglens menu
  • Små spæde planter samt frugter og rodafgrøder

 

Dræbersneglens livscyklus og snegleår

Det er hovedsageligt en afgørende indikator for, om vi kommer til at opleve dræbersnegle i massevis, som invaderer de danske haver og skove: Nedbøren i maj måned: En tør maj betyder få snegle, mens en våd maj måned betyder mange snegle.

Mange tror eller håber, at en hård vinter med hård kulde vil påvirke sneglebestanden. Desværre er dette ofte ikke tilfældet, da sneglens æg oftest gemmes i jorden eller under et dække af blade, hvor temperaturen sjældent kommer ned på de laveste minusgrader. For når det er frostvejr i en længere periode, bliver kulden kritisk for den del af sneglene, der ikke finder et lunt gemmested tids nok, som fryser ihjel.

Når temperaturen kommer over 4 grader om foråret, dukker de overvintrede dræbersnegle op. Men hvis det først er lunt, og sneglene vokser, og derefter hurtigt rigtig koldt, kan ungsneglene dø af kulden.

 

Hvornår bekæmper man dræbersnegle

Snegleæggene bliver lagt sidst på efteråret, og derefter dør sneglen. Æggene klækker efter ca. 30 dage, og ud kommer de små snegle, der står vinteren igennem godt begravet i jorden eller under blade. Forårets varme sætter gang i væksten, og hvis det er varmt og fugtigt, bliver sneglene så store og aktive, at det bliver et rigtigt snegleår.

For at slippe af med dræbersneglene (eller i det mindste reducere antallet), skal man være aktiv både forår, sommer og efterår.

  1. Dræbersneglene skal bekæmpes om foråret, når bestanden er begrænset og ungsneglene endnu ikke er begyndt at lægge æg.

  2. I løbet af sommeren skal man løbende bekæmpe sneglene, især hvis det er en fugtig sommer.

  3. Om efteråret er det en god idé at gøre en sidste indsats, lige inden sneglene går under jorden for at overvintre (omkring oktober) - målet er at reducere antallet af de små, unge snegle, der overlever vinteren ved at gemme sig i kompostbunker eller ved at grave sig ned i jorden.

 

Sådan bekæmper du dræbersnegle

Når først dræbersneglene har etableret sig på ét sted, er de meget vanskelige at slippe af med. En rimelig målsætning er at holde bestanden på et så lavt niveau, at man ikke generes, og at haven ikke ødelægges, af sneglene. Vi anbefaler følgende bekæmpelse:

  1. Sneglemiddel/Dræbersneglegift: Dræbersneglen kan bekæmpes med fx jernfosfat, som ikke påvirker andre dyr. Der findes også sneglemiddel/jernfosfat i granulatform, som er fugtbestandigt og bedre tåler regn.

  2. Nematoder: En ny metode til naturlig og effektiv bekæmpelse af dræbersnegle. Nematoder er mikroskopiske orme, der inficerer og dræber sneglene, uden at skade andre organismer. Nemaslug er navnet på produktet, som indeholder nematoder mod snegle. Læs mere her om, nematoder mod dræbersnegle. Gå ikke glip af vores artikel Hvad er nematoder?, hvor vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar til nematoder.

  3. Forhindringer: En forhindring med fx kobbertape på krukker og højbede, giver effektiv beskyttelse Der findes også professionelle forhindringer, som beskytter køkkenhaver og afgrøder, fx mineralgranulat. Man kan også anvende kalk, aske eller savsmuld, dog bør man være opmærksom på, om planter, afgrøder eller græsplæne tager skade.

  4. Bemærk: Der findes flere produkter, som kan optimere sneglebekæmpelsen, fx sneglefælder eller foderskåle, som får sneglemidlet til at række længere. Indsamling, i fx en plastikpose, er også en effektiv metode til at reducere antallet af sneglene. Snegle samler sig så der, og det bliver nemmere at samle dem op. 

I vores onlinebutik kan du købe produkter til bekæmpelse af dræbersnegle.

 


Tip: Bekæmp sneglene i fugtigt vejr eller om aftenen, når duggen er faldet. Så er der større chance for, at sneglene er fremme. Sneglene skal helst samles, inden de bliver rigtig store og begynder at lægge æg.


 

Yderligere foranstaltninger, der kan optimere sneglebekæmpelsen:

  1. Tag sneglene i opløbet ved at luge ofte og sørge for områder med åben jord. Dette gør det sværere for sneglene at bevæge sig rundt.
  2. Undlad flisbunddække eller udlægning af halm, hvis der er snegle i haven.
  3. Fortæl dine naboer det, hvis du har snegle, så de også kan være opmærksomme og hjælpe til med bekæmpelsen.
  4. Ved indsamling er det bedst at samle sneglene ind sent om aftenen, når det er fugtigt, duggen er faldet eller tidligt om morgenen. Husk at bruge handsker ved indsamling og håndtering af snegle. Det er hårdt arbejde at redde haven fra sneglene, da man konsekvent skal indsamle snegle dagligt over flere uger.

 

Indsamling og aflivning

Når sneglene er indsamlet, skal de aflives hurtigt og humant:

  1. Klip eller hak sneglen over lige bag hovedet, så den dør med det samme.
  2. Aflivning med salt, kogning eller frysning er en pinefuld død for sneglen, der har en meget følsom glidesål.
  3. Da døde snegle tiltrækker andre snegle, bør alle snegledele samles i en pose, der bindes for og puttes i skraldespanden.
  4. Kassér ikke levende snegle i skraldespanden eller komposten, da sneglene kan sprede sig endnu mere i området eller haven.

 

Flere fakta om dræbernegle

Den iberiske skovsnegl blev officielt registreret i Danmark i 1991. Dræbersneglen anses for at være en invasiv art, som ved egen hjælp kan sprede sig. Dræbersneglen menes at stamme oprindelig fra Sydfrankrig og den Iberiske Halvø. Dræbersneglens videnskabelige artsnavn er Arion vulgaris (tidligere Arion lusitanicus).

Livscyklus hos dræbersneglen i Danmark er etårig. Dræbersneglen er tvekønnet og lægger 20-50 hvide æg på 3-4 mm i diameter, som normalt lægges i klumper i fx fordybninger i jorden eller graves ned i hulrum i jorden. Hver snegl kan lægge op til 400 æg i løbet af en sæson. Æggene klækkes efter ca. 4 afhængigt af temperaturen. For de æg, der klækkes i løbet af foråret og sommeren, går der ca. 4 uger fra klækningen til de unge snegle er blevet kønsmodne. De nyklækkede unger er ca. en cm lange. Dræbersnegle parrer sig hele sommeren og efteråret, fra juni til oktober. Æggene lægges over flere måneder, så længe temperaturen er over fem grader. Æggene lægges i fordybninger i jorden, gravet ned i hulrum i jorden, i forladte musegange, i løs jord under græsdække, under blade, mos og affaldsbunker samt i kompostbunker og lignende. Ungsneglene kommer frem og søger føde ved temperaturer over 4 grader.

Længerevarende tørke kan tynde kraftigt ud i antallet af æg og unger, hvorimod de voksne snegle ofte overlever ved at grave sig ned i jorden. Lange perioder med frost og uden snedække kan tage livet af en del æg og snegleunger, som overvintrer i hulrum ned til 10-20 cm dybde, idet frosten går dybere i jorden.

Dræbersnegle er stort set altædende, både friske og døde plantedele, men også animalsk føde. Kompostbunker er ideelle levesteder for sneglene, da de både er et godt og fugtigt tilholdssted samt en rig fødekilde.

 

 

 

Copyright © 2021 Stick AB
To top