Flåter: Den ultimative guide

De fleste har oplevet at blive bidt af en flåt, uden yderligere konsekvenser. Men desværre kommer der flere flåter, som kan overføre sygdomme. Borrelia og TBE er flåtoverførte og alvorlige sygdomme. Læs, hvordan du undgår flåtbid, og hvordan du sikkert fjerner en flåt.

Indledning:

1. Kort om flåter
2. Flåtoverførte sygdomme
3. Tegn på borrelia
4. Flåtens udbredelse
5. Undgå flåter i haven
6. Sådan fjernes flåter
7. Sådan undgås flåter
8. Flere fakta om flåter

Tegn på borrelia

Det mest almindelige tegn på borrelia er en cirkelformet rødmen på mere end 5 cm i diameter omkring biddet. Rødmen forekommer ca. 1-4 uger efter biddet. Symptomerne kan også være feber, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt hævede lymfeknuder.

Hvis der kommer et rødt udslæt fra bidstedet, eller symptomer på sygdom, der skyldes flåtbid, skal man kontakte sin læge.

Feber, træthed, kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger, nakkestivhed og muskelsmerter kan være tegn på TBE, som kan give alvorlige følgevirkninger som lammelse, hukommelsestab og træthed.

Flåtens udbredelse

Flåten foretrækker varme og fugt, og den lever i fugtige omgivelser som skove, våde enge og ved kystområder. Højsæson for flåter er fra marts til november.

Undgå flåter i have

Trin 1 - Flåtrydning i haven:

1. Træk et hvidt fleecetæppe gennem haven, og bemærk, hvor der kommer flest flåter på tæppet (sandsynligvis der, hvor hunnen har lagt æg). Notér stederne med mange flåter.
2. Tag handsker på og fjern flåterne med en pincet, for at undgå at blive bidt og få flåtoverførte sygdomme. Brænd straks fjernede flåter.
3. Strø kalk på græsplænen, hold græsset kort, klip tæt bevoksning ned og vær særlig opmærksom på steder med mange flåter. Kalken virker udtørrende på flåter. Du bør kalke græsplanen flere gange i løbet af sæsonen. Der findes også alternativer til kalkning.

Trin 2 - Indret haven, så flåterne får hårde kår:

1. Generelt er der ikke flåter på grusstier eller altaner, som derfor er gode at gå og blive på, for at undgå flåter.
2. Hvis muligt, så beskyt haven mod harer og rådyr, som kan bringe flåter til haven. Du kan for eksempel sætte hegn op.
3. De små blodsugere bliver ofte transporteret af vildt, som har forvildet sig ud af skoven.
4. Sæt muse- og rottefælder.
5. Kontrollér og beskyt kæledyr mod flåter.
6. Hvis du har mange problemer med flåter kan du overveje at anlægge en ydre kantafgrænsning mod flåter. Flåter kan ikke selv passere en grussti på 0,5 meter. Hvis man ser bort fra, at fugle og vildt kan transportere flåter ind i haven, har du i princippet skabt et flåtfrit område.

Sådan fjernes flåter

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme for at undgå flåtoverførte sygdomme.

1. Tørfrys flåten, inden du fjerner flåten (hvis du har adgang til en flåtfryserspray)
2. Brug neglene, en finspidset pincet eller en flåttang til at gribe fat om flåten.
3. Anbring pincetten så tæt ved huden som muligt, tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget (vis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang).
4. Vask bidstedet med vand og sæbe.

Smør ikke flåten ind i fedt, tandpasta eller sprit for at få den til at slippe. Dette kan gøre mere skade end gavn, og øge risikoen for at flåten overfører sygdomme.

Se vores guide, der detaljeret viser, hvordan du sikker fjerner flåter .

 Tip:Undersøgelser har vist, at tørfrysning af flåten inden fjernelse risikoen for smitte ved flåtfjernelse.

Sådan undgås flåter

Den bedste, man kan gøre for at beskytte sig selv eller sit kæledyr mod flåtbid, er at anvende forskellige beskyttelsesmidler samt at blive vaccineret mod de sygdomme, flåter kan overføre. Følgende er en god måde at beskytte mennesker og husdyr mod flåtbid og flåtoverførte sygdomme:

Flåtbeskyttelse af mennesker

1. Flåtspray
2. Ikke-kemisk flåtbekæmpelsesmiddel
3. Elektronisk ultralydsdetektor, Skudo
4. Frysespray mindsker risikoen for smitte ved flåtfjernelse
5. Vaccination

Flåtbeskyttelse af kæledyr

1. Halsbånd med flåtmiddel
2. Fodertilskud, som giver beskyttelse mod flåtbid
3. Elektronisk flåtbekæmpelse (fx ved sengen)
4. Frysespray mindsker risikoen for smitte ved flåtfjernelse

Flere fakta om flåter

Flåter (eller Ixodida) tilhører klassen spindlere. De er parasitter, som lever af at suge blod fra værtsdyr, som fx pattedyr, fugle samt padder eller krybdyr.

Der er to primære flåtgrupper: Hårde flåter med 700 + arter i verden, samt bløde flåter, som udgør ca. 200 arter. Det er den hårde flåtart, der er udbredt i Danmark. De bløde flåter suger blod i kortere tid (minutter eller timer), mens de hårde flåter bider sig fast og suger blod i flere dage.

Skovflåten (Ixodes ricinus) er den flåtart, som oftest angriber mennesker og kæledyr i Danmark. Den angriber primært varmblodede dyr, fra gnavere til store hovdyr som køer. Udover skovflåten findes der en halv snes andre hårde flåtarter i Danmark, hvor fugle er det typiske værtsdyr.

Flåten går gennem tre primære udviklingsstadier; fra larve til nymfe og derefter voksen. Flåten kan suge blod fra mange forskellige arter af pattedyr og fugle, men suger kun én gang i hvert stadie. Flåten starter sit liv som larve, der klækkes af et æg. Larven ligner en flåt, men er meget mindre, omkring en halv millimeter lang.

Nymfen måler omkring 1 millimeter, mens den voksne flåt måler 3-4 millimeter. Unge flåter sidder som regel i vegetation et lille stykke over jorden, fx i knæhøjt græs. Herfra angriber de dyr eller mennesker, som skulle komme forbi. Flåten bider sig fast der, hvor huden er tynd, og der er fugtigt, fx knæhaser, lysken, armhuler og hårkant.

Flåtens munddelene er forsynet med modhager, hvilket betyder, at skovflåten sidder godt fast, når den suger blod fra værten. Flåtens spyt indeholder bedøvelse. Derfor kan du ikke mærke, når den bider dig, og suger blod fra din krop. Flåten opdages derfor ofte først, når den er blodfyldt og har ændret størrelse og farve. Efter nogle dage, når flåten har suget tilstrækkeligt blod, slipper den sit tag på værten og falder ned i vegetationen.

Flåten kan overføre sygdomme til mennesker. De mest almindelige flåtoverførte sygdomme i Danmark er borrelia og TBE, men der findes også flåtbåren tyfus. I Danmark er det kun skovflåten, som er af betydning for mennesker. De øvrige flåtarter vil enten ikke bide mennesker eller findes ikke i det miljø, hvor mennesker færdes, men i stedet i rederne hos mus eller fugle.