Myregift - den nemmeste måde at slippe for myrer på

Myre myregift

Mange drømmer om at slippe for den årlige myreinvasion i hjem og på terrasser. Dagens myregifte giver dig alle muligheder for at få drømmen til at gå i opfyldelse. Det gælder bare om at vide, hvad der er hvad, så du slipper for unødigt giftige stoffer eller miljøpåvirkninger.

 

Dette indlæg beskriver, hvad der egentlig er gift og går derefter i dybden og udforsker vores mest almindelige myregifte samt giver dig alternativer til giftstofferne i form af helt naturlige giftfri produkter eller husråd.

 

Hvad er gift?

Definitionen af gift er, at stoffet også i lav koncentration påvirker en organisme på en skadelig måde. Alle stoffer i for stor koncentration kan være dødelige for en organisme, selv stoffer, som vi anser for nyttige og nødvendige (salt, vand m.m.). Det er også interessant, at organismer påvirkes af forskellige koncentrationer og på forskellige måder - et giftstof behøver altså ikke at være gift for en anden organisme, eller også bliver det gift for denne, hvis koncentrationen øges.

For at et stof skal betragtes som giftigt for mennesker, kræves det, at højst 20 gram af stoffet er dødeligt for et normalbygget voksent menneske. For myrer er koncentrationen, som kræves af et bestemt stof, naturligvis betydeligt lavere for at fungere som et giftstof.

Nogle giftstoffer er “naturlige”, men det behøver ikke at betyde noget, hvis det naturlige stof er gift. Ta curare er for eksempel dødeligt for mennesker og består af en blanding af alkaloider, som egentlig er et helt naturligt vækstekstrakt.

Alle dyr, planter og svampe producerer gift naturligt for at eliminere eller afskrække mikroorganismer, som truer med at skade eller spise dem. Selv vores menneskelige kropsvæsker indeholder giftstoffer eller defensiver, som de kaldes, med det formål at bekæmpe bakterier.

Med dette vil vi belyse, at det gælder om at holde tungen lige i munden, når man diskuterer giftstoffer. Producenter bør også tænke sig om, når giftstoffer præsenteres som “naturlige” og lignende.

 

Almindelig myregift

De tre mest almindelige giftstoffer i moderne myremidler er imidaklorapid, deltametrin og pyretrin. Hver især har fordele og ulemper, og fælles for dem alle er, at de fungerer som nervegift på myrer. For hver myregift gennemgår vi alt fra bunden lige fra, hvordan de fungerer, til i hvilke myreprodukter du kan finde dem:

 

Imidaklorapid er et systemisk insekticid (biocid), som er en nervegift, der påvirker centralnervesystemet på myrer. Stoffet er et såkaldt neonikotinid (ligner nikotin) - som blev udviklet i mange former for Shell og Bayer i 1980 og 90'erne.

Nervegiften fungerer ved at blokere nerveimpulser i myren, hvilket fører til lammelse og derefter død. Giften virker både gennem direkte kontakt og gennem det metaboliske system. Da imidaklorapid binder stærkere på insekters neuronreceptorer end på pattedyr, er det ikke lige så giftigt/farligt for mennesker og dyr.

I EU forbydes neonikotinoider som plantebeskyttelsesmidler udendørs på grund af deres skadelige virkninger på bestøvende insekter (f.eks. bier). Præcise bestemmelser og hvilke produkter, der eventuelt forsvinder fra markedet, er endnu uvist (2018).

 

Deltametrien er sandsynligvis det mest almindelige og populære insekticid verden over. Det anvendes mod myrer, men også mod andre insekter som f.eks. væggelus, kakerlakker, myg, flåter, lopper og edderkopper. Stoffet er et såkaldt syntetisk pyretoid, dvs. en kemisk variant af det naturlige pyrethrum, der findes i blandt andet krysantemumblomsten.

Deltametrien virker ligesom imidachlorapid som en nervegift og er giftigt for mennesker, men der kræves en høj koncentration, hvilket gør, at giften alligevel er forholdsvis sikker. Stoffet kan dog forårsage allergi og astma hos mennesker og er meget giftigt for organismer, der lever i vand. Det kan også være skadeligt for mindre kæledyr. Derfor skal man være forsigtig og kun bruge giften meget moderat.

 

Pyretrin, som ofte betegnes som krysantemum, da stoffet findes naturligt især i krysantemumarter, fremstilles i dag også syntetisk i stor skala. Ligesom tidligere giftstoffer er pyretrin et biocid og en nervegift. Pyretrin er en af de tidligste insektgifte, som mennesket har kendt og brugt. Det skal have været anvendt allerede i år 1000 f. Kr af Chou dynastiet i Kina til insektbekæmpelse.

Stoffet fungerer ved at forsinke lukningen af de spændingsregulerede natriumionkanaler i nervecellerne. Konsekvensen bliver et fyrværkeri af ukontrollerede og forstærkede nervesignaler, som igen medfører, at insektet paralyseres og hurtigt dør.

Pyretrin er biologisk nedbrydeligt og klassificeres som mindre giftigt for mennesker. Man må ikke blande pyretrin med pyretroid, som har en større miljøpåvirkning, da det ikke nedbrydes, men snarere akkumuleres i miljøet.

Katte mangler det enzym, der nedbryder pyretrin og har derfor ekstra stor risiko for at blive skadet af giften. Flåtmidler til hunde indeholder nogle gange pyretrin, og det er ikke godt, hvis det anvendes på en kat. Det er et klart eksempel på vigtigheden af kun at bruge giftbaserede midler i henhold til forskrifterne.

 

Giftfri bekæmpelse

Det seneste inden for myrebekæmpelse er at anvende kiselgur mod myrer - et giftfrit og helt naturligt middel, som består af fossilt stenmel (også kaldet diatomit eller kiselgur). Midlet fås i pulverform, som for os føles som et almindeligt pudder. Mikroskopiske krystaller ridser myrernes vokslag (hudskelet) op, hvilket medfører, at myren derefter tørrer ud og dør.

Kiselgur findes i produktet kiselgur 220 g og anvendes flittigt af forbrugere såvel som professionelle skadedyrsbekæmpere. Den store fordel er, at kiselgur hverken er giftigt for dyr eller mennesker. Efter brug kan man tørre eller støvsuge pulveret op. En yderligere bonus er, at kiselgur også virker mod andre krybende insekter, såsom klannere eller kakerlakker.

To primære ulemper ved kiselgur er dels, at anvendelsesområdet er begrænset til indendørs brug (ellers regner eller blæser pulveret væk), dels at kun myrer, som kommer i direkte kontakt med pulveret, bekæmpes. Det fungerer altså godt til at stoppe myrer, som kommer ind i køkkenet, men mindre godt til at bekæmpe et myrebo, som er placeret et vanskeligt tilgængeligt sted og dermed er svært at behandle.

 

Husråd mod myrer (egne “giftstoffer”)

Der findes mange husråd mod myrer, alt fra ret giftige metoder som at hælde benzin på myreboet til at bruge kogende vand eller light drikkevarer. Generelt kan man sige, at de eksempler på husråd, vi har hørt om, kommer til kort på grund af følgende:

  • Benzin: Upraktisk eller giftigt (eller farligt, hvis du desuden tænder op…), så almindelig myregift er betydeligt bedre. De fleste vil jo ikke ødelægge væksten og forgifte miljø og vand.
  • Kogende vand: Mislykkes med at bekæmpe hele kolonien/myreboet og frem for alt dronningen. Resultatet er, at myrekolonien hurtigt kommer sig eller i bedste fald flytter til et nyt sted nogle meter væk.
  • Aspartam: Fungerer ikke i praksis på den måde, som teoretisk kunne være mulig, og er derfor mindre effektiv som bekæmpelsesmetode. Se gennemgang af light-produkter nedenfor.

Det mest populære husråd, vi har hørt om i de seneste år, er lightdrikke med aspartam mod myrer, så vi går videre med at vise, hvordan det ikke rigtigt fungerer, som man håbede i praksis.

Light-produkter, som indeholder aspartam, skulle i teorien kunne bekæmpe myrer. Eksemplet, som vi har set florerer, er fra Ny Teknik nr. 37, og går ud på, at 1 dl Fun Light, som er koncentreret sukkerfri sodavand, skulle fungere til bekæmpelse mod myrer. Sødemidlet aspartam skulle tiltrække myrer, som tror, at det er sukker. Aspartamet er desuden en svag nervegift, men i en tilstrækkelig høj koncentration skulle det kunne dræbe myrer.

Når vi selv har testet, og efter hvad vi har hørt fra andre, dør en del af myrerne ganske vist, men kun dem, der kommer i direkte kontakt med væsken. Vi er usikre på, om det virkelig er nervegiften/aspartam, der dræber myrerne, om de ganske enkelt bliver klæbrige og mister bevægelsesevnen, eller om den klæbrige væske tilstopper deres åndedrætsorgan (samme princip som myregift, der virker gennem olieemulsioner).

Desuden lader det ikke til, at myrerne fristes til at drikke væsken. Man rammer derfor ikke hele kolonien eller dronningen, som er vigtigst at dræbe, hvis man vil fjerne myreboet permanent. Så konklusionen er, at lightdrikke ikke er værd at beskæftige sig med, når det gælder bekæmpelse af myrer.

Snopes, et amerikansk websted til undersøgelse af fakta, udførte en kontrolleret test med to kolonier myrer. Den ene population fik aspartam, mens kontrolgruppen fik føde, som blev anbefalet af myrefarm-producenter. Resultat: Myrerne, som fik aspartam, døde ikke, men fortsatte med samme aktivitetsniveau og sundhed som kontrolgruppen.

Konklusion: Man bør have en skeptisk holdning til husråd, som ikke er bevist troværdige, selvom rådet er tiltalende og logisk.

 

Top 3 tips

Her fremhæver vi det, vi synes er vigtigst fra gennemgangen af forskellige myregifte:

  1. Følg altid produkternes forskrifter nøje. Du mindsker risikoen for giftstoffer, hvis de anvendes helt korrekt, f.eks. skal et produkt til udendørs brug kun anvendes udendørs.
  2. Undgå tvivlsomme husråd, da de ofte er spild af tid med en tvivlsom effekt på myrekolonierne
  3. Tilpas valget af myremiddel til din specifikke situation, f.eks. om myredåser eller myremiddel til udvanding passer bedst - læs mere om, hvordan du fjerner myrer
  4. Brug giftfrit, når det er muligt (f.eks. kiselgur)! Det er rart for samvittigheden at vide, at du skåner miljøet og mindsker risikoen for dyr og mennesker.

 

Vil du være ekspert? Så læs også vores guide om myrer.

 

Copyright © 2021 Stick AB
To top