Relaterede produkter
- Myre
Kvit® Q Myrelokkedåse 2 stk.
kr.69,90
Top 5 tips til at lykkes med myrelokkedåser
Myrelokkedåser er ofte den bedste måde at stoppe et myreangreb indendørs på. En myrelokkedåse dræber ikke kun de myrer, der findes i selve dåsen, men myrer tager også forgiftet lokkemiddel med hjem, som dræber hele myreboet. Se vores bedste tips til succes med myrelokkedåser.
At bekæmpe myrer med myrelokkedåser er enkelt, men ikke så nemt, at du blot kan opstille myrelokkedåser, og problemet er løst. Der er visse ting, du bør tænke på for at få succes med myrelokkedåserne og undgå videre tiltag for at slippe af med myrerne.
Følgende er de fem vigtigste ting at tænke på, når du bruger myrelokkedåser:
- Find det rigtige sted til placering af myrelokkedåserne
- Undgå at fjerne myrestier, men brug dem i stedet
- Reducer tilstedeværelsen af anden føde, som konkurrerer med myrelokkedåserne
- Lok lidt ekstra ved myrelokkedåsernes indgange
- Følg myrernes udvikling, og flyt myrelokkedåserne derefter
Her gør vi tipsene mere detaljerede:
1. Korrekt placering
Det første, du bør gøre, er at se, hvordan myrerne bevæger sig. Sandsynligvis har du en lind strøm af myrer, som går på række ind i køkkenet og derefter vender samme vej tilbage. Måske forsvinder myrestien ind under en liste eller gulvsprække.
For at myrelokkedåsen skal have den bedste effekt, gælder det om, at myrerne let finder den. Det betyder, at myrelokkedåsen skal placeres midt i myrestien, så myrerne passerer forbi den af sig selv. Så let er det!
Tommelfingerregel: For at bekæmpe et almindeligt myreangreb på en effektiv måde kræves normalt 2-4 myrelokkedåser.
2. Rengør "tilpas" på myrestien
Myrer navigerer kollektivt. Det betyder, at de lægger duftstoffer ud, som andre myrer kan følge for at finde mad og derefter finde tilbage til boet. Hvis du har fået enkelte myrer ind, kan det være tilstrækkeligt at dræbe disse myrer og tørre myrernes duftstoffer væk - hvis du er heldig, holder myrerne op med at komme. Men hvis de alligevel kommer tilbage, så er angrebet etableret, og tiden er inde til at ty til myrelokkedåser.
Når du skal bruge myrelokkedåser, bør du ikke gøre myrestien ren. Det er ganske enkelt bedre, at myrerne følger samme vej (hvor myrelokkedåserne forhåbentlig er placeret). Hvis du gør myrestien ren, er der risiko for, at myrerne finder en masse nye veje, og at du får problemer med, hvor myrelokkedåserne skal placeres.
3. Reducer tilstedeværelsen af føde omkring myrelokkedåsen
Myrelokkedåser indeholder et sødt lokkemiddel, som tiltrækker myrer. Hvis der er sødt spild omkring myrelokkedåsen eller andre steder i nærheden, konkurrerer disse med myrelokkedåsens lokkende effekt. Myrer søger ganske enkelt lige så meget eller mere hen til den føde i stedet for til myrelokkedåsen, som ofte er lidt sværere at komme til end spild direkte på f.eks. køkkenbordet.
Så fjern omhyggeligt spild af søde sager samt frugt og andet. Oftest kan du se, hvilke fødekilder myrerne har fundet, så fokuser på at fjerne dem, så fungerer myrelokkedåserne bedre.
4. Lok til myrelokkedåsens indgange
Myrelokkedåser har en konstruktion, som beskytter børn og husdyr. Det betyder, at lokkemidlet er indkapslet i selve myrelokkedåsen (deraf selve navnet "dåse”). Desværre betyder det, at lokkemidlet er lidt sværere at komme til eller i alle tilfælde sværere at finde for myrerne, end hvis det var placeret helt åbent.
Du kan hjælpe myrerne med lettere og hurtigere at finde ind i myrelokkedåserne. Det gør du ved at påføre noget sødt og klæbrigt ved dåsens indgange. F.eks. kan du stryge lidt honning på, som fører vej ind gennem myrelokkedåsens indgang.
5. Følg myrerne, og flyt myrelokkedåserne
Det sker ofte, at flere myrekolonier vågner på samme tid og tager forskellige veje ind i huset, altså at du egentlig har flere forskellige myreangreb i gang samtidig. Derfor bør du følge med i, hvordan myrestierne udvikler sig. Måske forsvinder der en myresti, og der kommer en ny. Så kan det være tid at flytte myrelokkedåserne rundt for at passe til den nye situation.
Myrerne er mest aktive, når det er varmt, så den bedste tid til at kontrollere myrestierne er midt på dagen.
Husk: Det er slet ikke ualmindeligt, at det tager 1-2 uger, før myrelokkedåserne virker. Det skyldes dels, at det ofte tager tid for myrerne at finde ind i myrelokkedåserne, og derefter at der skal være kommet tilstrækkeligt meget forgiftet lokkemiddel ind i myrekolonien for at dræbe dem. Så hav tålmodighed, og anvend myrelokkedåserne, så længe de behøves.
Fortsatte myreproblemer?
Hvis du mod forventning ikke får fjernet myrerne efter flere uger (og ved hjælp af flere myrelokkedåser), skal du sandsynligvis gå videre med flere tiltag. Så fokuser på at forsøge at finde myrernes veje ind i huset, og behandl dem med myremiddel. Om muligt skal du forsøge at finde myreboet og udrydde det.
Vil du være ekspert i, hvordan man slipper for myrer? Så læs vores omfattende guide om myrer.
Relaterede produkter
- Myre
Kvit® Q Myrelokkedåse 2 stk.
kr.69,90