Pantersnegl

Pantersnegl, eller leopardsnegl som den også kaldes, lyder lidt farlig og måske noget, som man vil undgå at få ind i sin have. Men det er faktisk lige omvendt. Pantersnegle gør begrænset skade i plantager og haver, men kan hjælpe dig i kampen mod dræbersnegle.

Da pantersnegle først og fremmest lever af dødt plantemateriale, gør de som regel ingen større skade på plantager og haver. Snarere kan de hjælpe til i kampen mod andre skadegørende snegle som f.eks. dræbersneglen, da den spiser dens æg og også kan dræbe små dræbersnegle.

 

Kort om pantersnegle

Det latinske navn for pantersneglen (Limax maximus) betyder “den største snegl”. Dog stemmer det ikke rigtigt, pantersneglen er den næststørste snegl, vi kan finde i Norden efter gråsneglen.

Pantersneglen er ikke af den samme art som dræbersnegle, ikke en slags krydsning med dræbersnegl, men en helt egen art, som har meget lidt til fælles med dræbersneglen. For at strække den kan man se pantersneglen som en fjerntliggende kusine til dræbersneglen, da de begge er agersnegle.

Pantersneglen stammer ligesom dræbersneglen fra Sydeuropa, men har spredt sig nordpå til hele Europa.

Pantersnigel leopardsnigel

Billede: Pantersnegl (leopardsnegl), Limax maximus. © Stick AB


Vidste du: Pantersnegle parrer sig hængende i slimtråde fra planter eller træer.


 

Sådan genkender du pantersneglen

Kroppen på en fuldvoksen pantersnegl strækker sig mellem 12 og hele 20 cm. Pantersneglen er slankere og har et mere aflangt udseende end f.eks. skovsneglen og dræbersneglen.

Oftest er pantersneglen ret let at genkende og skelne fra andre snegle på grund af dens karakteristiske mørke pletter og langsgående bånd mod en grå eller beige grundfarve. Krybefoden er ensfarvet og med en lysere farve. Enkelte eksemplarer er ensfarvede grå eller gråsorte og kan da forveksles med gråsnegl eller agersnegl.

Pantersneglen lever først og fremmest af døde plantematerialer og angriber sjældent levende planter. Sneglen er faktisk med til at nedbryde planteaffald til muld/jord, det er altså et nyttedyr. Derfor trives sneglen også godt i f.eks. kompost, hvor de normalt findes (men også andre fugtige og beskyttede steder i haven).

Sneglen er generelt ikke aktiv om dagen, hvilket gør, at man måske ikke altid er bevidst om pantersnegle i haven.

 

Bekæmp snegle, men skån pantersneglene.

En udfordring, hvis du vil redde pantersneglene for at de skal hjælpe til i kampen mod dræbersnegle, er, at dræbersneglen har en betydeligt hurtigere livscyklus. Dræbersneglen bliver kønsmoden allerede efter 4 uger, mens det for pantersneglen tager 2 år! Det betyder, at dræbersnegle, som har etableret sig, har en eksplosionsagtig forplantning, mens pantersneglen ikke har det.

Spørgsmålet er derfor, om pantersneglen egentlig har en reel effekt på populationen dræbersnegle, og om det er værd at redde pantersnegle, da det begrænser dine bekæmpelsesforanstaltninger. Svaret er desværre, at den bedste effekt mod dræbersnegle er bekæmpelse, i stedet for at redde og håbe på pantersnegle.

Men hvis du alligevel af forskellige årsager ønsker at redde pantersnegle og alligevel bekæmpe dræbersnegle, kan følgende hjælpe:

  • Lær pantersnegle at kende og skån dem, når du er på jagt efter dræbersnegle.
  • Læg sneglemidler ud, såsom ferramol, på regnvejrsdage, men fjern derefter sneglemidlet om natten. Dræbersneglene er aktive om dagen, når det er fugtigt, mens pantersneglen som regel kun begiver sig ud om natten.
  • Undgå nematoder, da disse ikke skelner mellem panter- eller dræbersnegle.
Copyright © 2021 Stick AB
To top