Mus - ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Musegift har i lang tid været forbudt for privatpersoner. Bekæmpelsesfirmaer må fortsat anvende musegift i et vist omfang, men nu kraftigt begrænset i mængde, karenstid, krav om efterkontrol m.m.

Det mest almindelige til bekæmpelse af mus er at bruge musefælder af forskellig art, såkaldte fangstredskaber. Alt fra enkle smækfælder til fælder til levende fangst eller mere avancerede automatiske elektriske eller CO2-fælder anvendes. For at må anvendes skal fangstredskabet være godkendt af Miljøstyrelsen (i Sverige Naturvårdsverket), hvilket sikrer, at byttet aflives på en human måde. Fælder til levende fangst skal tilses hver 6. time, hvilket har gjort dem mindre praktiske og populære til musebekæmpelse.

Noget, som ikke rigtig er bekæmpelse, men som er steget i popularitet og er effektivt til at undgå mus, er gnaversikring og tætning af udsatte bygninger. Der findes diverse smarte produkter til at hindre mus i at trænge ind i bygninger, hvilket gør, at man slipper for både mus og bekæmpelse. Husk, at musetætning helst skal udføres i sommerhalvåret, inden musene er søgt ind i det objekt, der skal tætnes.

Mus, der er trængt ind i huse, kan gnave møbler, materialer og andet indbo i stykker, kontaminere fødevarer med deres ekskrementer, sprede smitte og endda gnave i elledninger, hvilket kan føre til brand. Med andre ord kan mus forårsage omfattende skader i hjemmet. Det er derfor vigtigt at få fjernet mus fra huset så hurtigt som muligt.

Ja. Regulering af mus må foretages på eget initiativ, forudsat at jagtvåbnet opfylder gældende krav, og naturligvis at den, der udfører jagten, har gyldigt jagttegn/våbentilladelse. Øvrige krav til jagtudøvelse skal også overholdes.

Mus tiltrækkes af fødevarer, der indeholder meget fedt, protein og sukker. Af praktiske årsager i musefælder bør lokkemaden helst være klistret, så musene ikke let kan fjerne den fra fælden. For eksempel er jordnøddesmør eller nøddesmørepålæg god lokkemad til mus. Et trick er at blande noget i, som musene på stedet allerede spiser og har fået smag for, så de hurtigere tør prøve lokkemaden. Hvis musene f.eks. har spist fuglefrø fra fuglebrættet, så bland frø i jordnøddesmørret og brug det som lokkemad. Et andet tip er ikke at bruge for meget lokkemad i fælderne og placere små mængder ved fælden indgang for at lokke musene til. Læs mere om den optimale lokkemad til mus og musefælder. 

Det bedste er at bruge handsker "vasket i jord", dvs. handsker der er gnedet i jord, når du håndterer både musefælde og lokkemad. Brug helst et redskab (f.eks. en vatpind eller ske) til at påføre lokkemaden. Dette maskerer menneskelige duftspor med dufte, der er mere velkendte og trygge for musene, hvilket øger chancen for, at de går i fælden.

Mus bevæger sig helst langs vægge, rør eller andre faste genstande, da disse tilbyder beskyttelse mod rovdyr. Af denne grund bør musefælder placeres langs en væg. Du bør også kigge efter "musestier" at placere fælden ved. Led efter spor efter mus for at lokalisere musestien. Læs mere om den bedste placering af musefælden.

Ja, mus kan sprede sygdomme og udgør derfor en sundhedsrisiko for mennesker. Mus spreder blandt andet musepest og harepest direkte til mennesker ved kontakt med mus eller deres ekskrementer. Mus spreder også TBE og borreliose indirekte via flåter. Ved utilsigtet kontakt med en mus bør du vaske hænder grundigt. Også ved rengøring efter et museangreb bør du være forsigtig og helst anvende mundbind og handsker.

Ja, du bør undgå kontakt med levende eller døde mus, da de kan overføre bakterier, virus og parasitter. Ved utilsigtet kontakt med en mus bør du vaske hænder grundigt. Også ved rengøring efter et museangreb bør du være forsigtig og helst anvende mundbind og handsker. Det er usædvanligt at blive alvorligt syg efter kontakt med mus, men det sker.

Samtlige fødevarer, som mus har været i kontakt med, eller som kan være kontamineret med museekskrementer, bør kasseres. Der er altid risiko for, at patogener (dvs. virus eller bakterier) findes i fødevaren og smitter den, der spiser den. Små partikler fra urin eller ekskrementer, som ikke kan ses med det blotte øje, kan være nok til at sprede smitte.

Det er meget svært at skræmme mus væk, som har etableret sig på et sted, hvis de har skjul og føde i nærheden. Ultralyd og lignende museskræmmere fungerer undertiden, men hvor godt afhænger som regel af, hvor attraktivt stedet er, og hvor uattraktivt et alternativt sted er. Mus kan holde ud trods skræmmeeffekter og risici, når alternativet ikke er særlig fristende (f.eks. minusgrader og mangel på føde). Vi anbefaler altid at kombinere skræmmere med fælder for hurtigere, sikrere og mere langsigtet at slippe af med musene.

Mus søger ind i huse enten på jagt efter føde eller for at finde skjul og varme. I vinterhalvåret (oktober-marts) er det almindeligt, at mus trænger ind i huse og bosætter sig for sæsonen.

En musehun får 4-6 kuld unger om året og ca. 4-6 unger pr. kuld. Det betyder, at en mus får 16-36 unger om året. Disse bliver til gengæld kønsmodne allerede efter en god måneds tid. Under gunstige forhold formerer mus sig meget hurtigt og kan øges fra to mus til hundreder på et år. Dog begrænser rovdyr og adgang til føde antallet, hvilket giver en betydeligt lavere populationsvækst under virkelige forhold.

Museekskrementer har en oval form og er 6-10 mm lange afhængigt af musearten. Mus spreder oftest deres ekskrementer omkring deres stier, hvor de finder føde og opholder sig. Se billede af muselort og sammenlign ekskrementer fra husmus, skovmus og rotter.

Lyd er ofte det første tegn på, at mus er flyttet ind. Mus, der bevæger sig i vægge eller på loftet, giver ofte kradsende lyde samt pibelyde fra sig. Musene larmer generelt om natten, ved daggry eller skumring, hvilket er de tidspunkter, hvor de er aktive. Hvis du tror, du har mus i huset, kan du indimellem lugte dig frem til det; musenes urin giver en stærk, umiskendelig lugt af ammoniak.

Mus er fremragende klatrere, der kan klatre lodret både op og ned ad vægge. De foretrækker grove underlag, hvor de kan få greb med kløerne, men klarer lodret klatring i f.eks. nedløbsrør og kan også klatre på smalle afsatser eller på kabler og ledninger.

Nogle tror, at mus kan hoppe flere meter op i luften, men det passer heldigvis ikke. Mus kan hoppe nogle decimeter lodret op.

Mus har en følsom lugtesans og påvirkes absolut af dufte, f.eks. kan de undgå en fælde, der bærer menneskelige duftspor. Denne effekt betyder dog ikke, at dufte generelt hjælper i en grad, så de rent faktisk skræmmer mus væk. Når de søger mod menneskeboliger, er de sandsynligvis klar over risikoen, men det er ikke afskrækkende nok. Andre stærke dufte som hvidløg, eddike, enebærris m.m. kunne logisk set afvise mus lokalt, men vi har ikke set beviser for dufte, der varigt skræmmer mus væk fra et sted, de ønsker at være.

De fleste husråd, vi har gransket, bygger på at bruge noget "naturligt", man har hjemme, og at dette meget effektivt skulle holde mus væk. Det kan f.eks. være kaffegrums eller teposer. I bedste fald virker de ikke, og i værste fald gør de musene nysgerrige eller giver dem føde. Nogle mener, at enebærris har hjulpet, men vi tror snarere, det skyldes tilfældigheder.

Det er også almindeligt, at stærke lugte foreslås til at holde mus væk. Det kunne hypotetisk set fungere under visse forudsætninger, men vi har aldrig set det virke i praksis. Sammenlign med hvis du selv var døden nær af sult og kulde – ville lugten af eddike så afholde dig fra at gå ind i en varm hytte med mad?

I sjældne tilfælde falder husråd sammen med virkeligheden, f.eks. når det gælder tætning med enebærris. Mus er følsomme omkring øjne og ører, og derfor fungerer en musebørste godt som tætningsmateriale – på samme måde som det stikkende ris gør. Dog er enebærris organisk og derfor mindre egnet til langsigtet tætning, da det nedbrydes og binder fugt.

I princippet kan alle dyr, inklusive mus, bide eller kradse i stressede eller truende situationer. Visse mus opfører sig mærkeligt og kan angribe mennesker, f.eks. på grund af sygdom. Mus kan bide gennem huden, så det bløder, men det er næsten lige så sjældent, som at musen overhovedet bider. Hvis du bliver bidt af en mus, bør du vaske såret med det samme og søge læge ved behov.