Mus: Den ultimative guide

Den begyndende nattekulde får ofte mus til at søge varme og føde inden døre. Resultatet er i bedste fald lidt museeekskrementer, men mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand! Her kan du læse mere om, hvordan du holder mus væk fra hjemmet og bekæmper de små kræ.

Oversigt:

1. Kort om mus
2. Skader og sygdomme
3. Tegn på mus i hjemmet
4. Tjekliste til forebyggende foranstaltninger
5. Bekæmpelse af mus
6. Flere fakta om mus

Kort om mus

Der findes en del forskellige musearter i den danske natur, men der er kun to arter, der trives inden døre og derfor kan give os problemer, nemlig den lille husmus samt halsbåndmusen. I naturen er musen på menuen hos mange rovdyr, mens de i hjemmet har færre fjender at frygte.

Husmusen er den mindste af de to musearter, der optræder i de danske hjem, hvor den ofte holder til på loftet, under gulvet eller i vægge.

Halsbåndmusen lever i skov, åbne arealer og haver, men musen søger efter varme og føde inden døre i vinterhalvåret.

Billede: Halsbåndmus, Apodemus flavicollis [© Vojtech Dostál, CC-BY-SA-3.0]

Skader og sygdomme

Mus kan fordærve fødevarer med deres ekskrementer og urin, og kan dermed overføre fx salmonella og hantavirus.

Mus forurener med deres urin og ekskrementer, og gnaver i stort set alt, lige fødevarer til møbler. De kan også forårsage materielle skader i fx gipsplader eller isolering. Det farligste er angreb i elektriske installationer, hvilket i værste fald kan føre til brand.

Tegn på mus i hjemmet

Ved mistanke om mus er det vigtigt at gå i gang med bekæmpelsen så hurtigt som muligt. En enkelt mus kan hurtigt blive til mange. Følgende kan hjælpe dig med at identificere et museangreb:

1. Ekskrementerne er mørke og 3-8 mm lange. En mus producerer 50-80 ekskrementer pr. nat, ofte i skuffer og skabe eller langs gulvlister.
2. Kradselyde om natten er et tegn på mus, særligt i skillevægge, under gulvbrædder, sænkede lofter, kældre og lofter.
3. Lugt: En lugt af ammoniak fra deres urin er også et tegn på mus. Lugten kan blive hængende, selv efter en musekoloni er fjernet.
4. Hvis man ser tegn på mus, men er i tvivl om sporene er gamle, kan man forsøge sig med meltesten. Drys fint mel på steder med mus, vent til dagen efter og se efter spor fra musenes poter og haler i melet.
5. Løbespor fra fedt og snavs fra musens pels kan bemærkes, når musen løber langs lodrette flader, fx paneler eller lignende.
6. Urinsøjler opstår ved at musene urinerer mange gange samme sted, hvorved urinen i kombination med fedtaflejringer danner forhøjninger eller søjler. Urinsøjlerne kan danne små søjler på op til 4 cm i højden og 1 cm i bredden.
7. Spor af musereder af bløde materialer, som græs eller strå, som regel på uforstyrrede steder i hulrum under gulve, på lofter og i kældre.

Se også vores indlæg om Spor efter mus og hvad, de fortæller samt hvordan man kan se på sporene, som det er spor fra en mus eller en rotte.

Hvis du har konstateret mus, så er det næste skridt at finde ud af, hvor musene skjuler sig, så du kan planlægge de forebyggende foranstaltninger og bekæmpelse af mus. At finde musenes skjulested i huset er ikke svært, hvis man blot ved, hvor man skal lede.

Tjekliste til forebyggende foranstaltninger

Der er meget man kan gøre, for at forhindre museangreb i hjemmet. Det er vigtigt at udbedre alle huller, revner og sprækker i boligens ydervægge- og mure. Mus skal kun have en lille sprække eller revne, for at trænge ind i boligen.

Undgå mus omkring huset
De følgende trin vil hjælpe dig til at forhindre mus omkring huset:

1. Dæk evt. huller til med metalnet (mesh 5 mm, trådtykkelse 0,7 mm), så rotterne ikke kan bide sig igennem. Mus kan klemme sig igennem huller på 7 mm i diameter.
2. Klip græsset ned, så musene ikke kan gemme sig i græsset, og dermed bliver mere sårbare.
3. Undgå buske, træer, klatreplanter og planter nær husfacaden. Ligeledes bør læmure, brændestabler og havemøbler mod facaden undgås, da musene kan bruge dette til at klatre op ad huset.
4. Fodring af fugle og vilde katte i haven bør afpasses, så der ikke er madrester efter mørkets frembrud.
5. Affald bør opbevares i skraldespande med tætsiddende låg, og en eventuel kompostbeholder skal have låg og placeres i god afstand fra huset.
6. Områder under altaner, udestuer og lignende skal holdes rene, og affald skal generelt undgås.

Undgå mus i huset
De følgende trin vil hjælpe dig til at forhindre mus i at komme ind din ejendom:

1. Tætning af huller i døre, vinduer, mure og vægge, i fundamenter, ved kabelføringer, ventilationsåbninger etc.
2. Kontrollér, at rørgennemføringer under vasken er tætte, og at der ikke er huller eller sprækker i køkkenelementer, paneler, hjørner, under reoler, under og i skabe etc. Kontrollér, at vandlåsene er fyldt i alle afløbsinstallationer.
3. Ryd op, særligt i kælder og på loft. Efterlad ikke madrester, stearinlys, krummer eller andet spiseligt, hvis du skal være væk fra boligen i længere tid.
4. Stil ikke papkasser direkte på jorden, men anvend i stedet plastbeholder med tætsluttende låg eller stil opbevaringskasserne på hylder.
5. Vær opmærksom på opbevaring af fødevarer - tætsluttende plastbeholder holder mus ude.

Bekæmpelse af mus

Følgende er forskellige typer musebekæmpelse alt efter din specifikke situation og dine forudsætninger:

1. Musefælder- eller klassiske smækfælder, som de ofte kaldes. Sæt gerne flere musefælder ud i hele huset.
2. Elektriske musefælder: Dræber mus humant med kraftige elektriske stød. Brug lokkemad som fx bacon, røget laks eller kattemad. Fælden tømmes nemt i skraldespanden. Kun til indendørsbrug.
3. Automatiske mekaniske fælder: Avanceret system til omfattende musebekæmpelse samt musebekæmpelse på større områder. Fælden drives af en CO ₂-patron og fungerer derefter automatisk i op til 24 fangster. Se fx Goodnature A24.
4. Ultralydsskræmmere er en lidt mere moderne metode til musebekæmpelse. Ultralysen generer mus, men ikke mennesker og kæledyr (med undtagelse af tamme gnavere). Man bør altid kombinere ultralydsskræmmeren med en anden type bekæmpelse/fælder for at mindske risikoen for tilvænning.
5. Fælder til levende fangst: Skader ikke dyrene, som kan slippes fri i god afstand til opholdssteder. Fangst og bortskaffelse kan være besværligt for musebekæmperen, men frem for alt for musen, der nemt stresses. Det er vigtigt at tilse fælden dagligt, så musen ikke lider unødig overlast.
6. Hvis egne forsøg på at slippe af med musene ikke har effekt, kan det være nødvendigt at kontakte en skadedyrsbekæmper.

Det handler dog ikke kun om, at have den bedste musefælde, men at anvende musefælden korrekt, samt anvende lokkemad, som tiltrækker mus.

Uanset valg af bekæmpelsesmetode bør man også tage de forebyggende foranstaltninger for at undgå, at museproblemet vender tilbage.

Se også det relaterede blogindlæg om Goodnature CO₂-fælden og Victor Multi-Kill elektrisk musefælde. Der findes også humane måder at slippe for mus, som kan være værd at undersøge.

Flere fakta om mus

Husmusenlever udelukkende i tilknytning til mennesker. Husmusen er altædende, men frø og kornprodukter står øverst på menuen. Kropslængden er ca. 9 cm, og halen er ligeså lang. Husmusen er enten ensfarvet mørkegrå, eller grå på hoved og ryg med en lidt lysere underside. Den har små øjne og ører. Husmusens ekskrementer er ca. 6 mm lange og er smallere end halsbåndmusens.

Halsbåndmusen lever i naturen, men søger efter varme og føde inden døre i vinterhalvåret. Halsbåndmusen spiser både animalsk og vegetabilsk føde, dog primært nødder, bog og agern, og kan inden døre finde på at spise selv sæbe, stearinlys, fugemasse eller andet, med tvivlsom næringsværdi. Kropslængden er ca. 7-11 cm lang, og halen er en lille smule længere end kroppen. Halsbåndmusen er rødbrun med et brunt bælte eller plet på halsen, mens bugen er hvid. Halsbåndmusen har en lang snude med lange ører og store øjne. Halsbåndmusens ekskrementer er kortere og tykkere end husmusens.