Er sølvfisk farlige?

Sølvfisk gulv iPhone

Mange spekulerer på, om sølvfisk er noget, man skal bekymre sig om. Kan sølvfisk bide, stikke, sprede sygdomme eller fremkalde allergier? Det er nogle af de spørgsmål om sølvfisk, som vi besvarer her.

I det store og hele er sølvfisken en renovationsarbejder, der primært arbejder på nathold med at spise små partikler, som ikke er blevet gjort rent. Du behøver ikke at være bange for sølvfisk. De kan hverken bide, stikke eller skade os mennesker på nogen måde. Det eneste problem med sølvfisk er egentlig, at mange synes, deres særprægede udseende er ubehageligt, samt at de forbindes med dårlig hygiejne eller manglende rengøring. 

Desværre kan selv den mest grundige rengøring ikke garantere, at man slipper for sølvfisk. Ofte får vi sølvfisk med hjem via de produkter, vi køber; de kan for eksempel sidde gemt i bunden af papkasser. Derudover kan fugtproblemer føre til problemer med sølvfisk – det kan lige så vel ske i et klinisk rent, nybygget hus.

Nogle skadedyr, eksempelvis flåter eller rotter, spreder smitte og kan dermed udgøre en helbredsrisiko for mennesker. Sådan er det ikke med sølvfisk – de spreder ikke smitte. Den eneste måde, sølvfisk anses for at kunne skade mennesker på, er ved at de i visse tilfælde kan bidrage til allergi.

Sølvfisk forårsager begrænset materiel skade. Sølvfisk spiser stivelses- og proteinrig føde. I hjemmet kan dette betyde gamle hår og hudrester, morgenmadsprodukter og dyrefoder, eller i værste fald den lim, der binder bøger eller holder tapetet fast. Sidstnævnte kan naturligvis medføre en vis materiel skade.

Desværre kan sølvfisk tiltrække andre betydeligt mere skadelige skadedyr, for eksempel klanner (pelsklanner), som til gengæld kan føre til omfattende skader på tøj, tekstiler og møbler.

Nogle spekulerer på, om sølvfisk er farlige for kæledyr. Svaret er nej. Sølvfisk er heller ikke giftige, hvis en hund eller kat spiser dem, så man behøver ikke at beskytte sit kæledyr på nogen måde mod sølvfisk.

Så det enkle svar er: sølvfisk er ikke farlige, men de kan være noget, du alligevel gerne vil slippe for i hjemmet.

Vil du være ekspert i sølvfisk? Se vores omfattende guide om sølvfisk, og hvordan du slipper af med dem.

 

Relaterede produkter
Copyright © 2026 Stick AB
To top